Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony lancerer i dag ny PlayStation Plus spiltjeneste i Danmark - FlatpanelsDK

Sony lancerer i dag ny PlayStation Plus spiltjeneste i Danmark

23 Jun 2022 | Rasmus Larsen |

PlayStation Plus er nu opdelt i tre niveauer (Essential, Extra og Premium) med hundredvis af spil i Premium. Den danske pris ligger på mellem 65 og 125 kr/md.

Efter en tidlig lancering i Asien og Amerika, lancerer Sony i dag sit modsvar til Xbox Game Pass i Europa inkl. Danmark. Tjenesten fusionerer PlayStation Plus og PlayStation Now, samtidig med, at der bygges nye komponenter ovenpå.

- "Vi har samlet PlayStation Plus og PlayStation Now i en helt ny PlayStation Plus-medlemstjeneste, der giver kunderne flere valgmuligheder og værdi på tværs af tre medlemsplaner globalt: Essential, Extra og Premium. Vores fokus er på at levere en kurateret og forskelligartet spilportefølje med hundredvis af titler af høj kvalitet at vælge imellem, når du abonnerer på Extra eller Premium (Deluxe)," sagde Sid Shuman, Senior Director, SIE Content Communications (oversat).

Lanceringen sker i en tid, hvor spiltjenester vinder frem som alternativ til løssalg. Microsoft har succes med Xbox Game Pass, men også Apple, Google og Netflix har lanceret egne spiltjenester over de seneste år.

PS Plus er nu opdelt i tre niveauer. Essential (65 kr/md. eller 450 kr/år) fungerer ligesom det gamle PS Plus, mens Extra (105 kr/md. eller 750 kr/år) tilføjer en god pulje nyere spil. Med Premium (125 kr/md. eller 900 kr/år) får man oven i hatten klassiske spil, spilstreaming og demoer af nye spil.



Ny PS Plus

Ingen TV-apps, ingen nye PS Originals

Nogle af de fremhævede spil er Assassin's Creed: Valhalla, God of War, Demon's Souls, Marvel's Spider-Man: Miles Morales, NBA 2K 22, Red Dead Redemption 2 og Returnal. I modsætning til Microsoft vil kommende spil fra Sonys egne spilstudier ikke blive tilføjet på PS Plus på spillets lanceringsdag. Disse spil skal fortsat købes særskilt. Hvad angår klassiske spil, så vil de i Danmark til at starte med være i den "langsomme" PAL-udgave. - "Vi planlægger at udrulle NTSC-mulighed for et flertal af klassiske spil, der tilbydes på PlayStation Plus Premium og Deluxe i Asien, Europa, Mellemøsten, Indien, Sydafrika, Australien og New Zealand-regioner," oplyser Sony (oversat). Sony har heller ikke et modsvar til Microsofts Xbox app, der snart lanceres til Samsung Smart TV. På nuværende tidspunkt er man begrænset til at spille PS Plus-spil på PS5- og PS4-konsoller samt PC (kun spilstreaming). Du kan se det fulde katalog af spil på den danske del af PS Plus på playstation.com her.



Flere nyheder

Microsoft hæver prisen på Xbox Series X/S spil næste år

06 Dec 2022 |

Apple TV+ afslører nye titler for vinteren og 2023

05 Dec 2022 |

Inflationsramte forbrugere vil drive vækst i reklamebetalt streaming

05 Dec 2022 |

Android 13 til TV er klar – endnu en lille opdatering

05 Dec 2022 |

FIFA+ app klar på Android TV og Google TV

05 Dec 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Viaplay i december

04 Dec 2022 |