Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKun Apple TV & HomePod virker som HomeKit-hub fra iOS/tvOS 16 - FlatpanelsDK

Kun Apple TV & HomePod virker som HomeKit-hub fra iOS/tvOS 16

23 Jun 2022 | Rasmus Larsen |

Du vil ikke længere kunne bruge en iPad som HomeKit-hub i dit opkoblede hjem fra og med iOS 16 og tvOS 16. Kun Apple TV og HomePod vil fungere, skriver MacRumors.
Opdatering: I en udmelding til The Verge forklarer Apple, at iPad stadig kan bruges som HomeKit Hub på den eksisterende HomeKit-arkitektur. Kun Apple TV og HomePod vil virke som hub på den nye HomeKit-arkitektur.
Med iOS 16 introducerer Apple en redesignet Home app "opbygget på ny fra bunden til at være endnu mere effektiv og pålidelig", når man styrer lys, kameraer, AirPlay 2-højttalere, HomeKit-kompatible TV (LG, Sony, TCL osv.) og andre tilsluttede enheder i hjemmet. Denne ændring "kræver, at alle Apple-enheder, der tilgår hjemmets enheder, bruger den nyeste software," skriver Apple, og "kun Apple TV og HomePod understøttes som hjemmehubs". En HomeKit-hjemmehub gør det muligt at styre dine enheder, selv når du er væk hjemmefra. Tidligere kunne også en iPad bruges som hjemmehub. Med iOS 16 og tvOS 16 "vil iPad ikke længere være understøttet som en hjemmehub" (oversat), lyder teksten i den seneste iOS 16 beta 2, ifølge MacRumors. Man vil stadig kunne bruge en iPad, iPhone og Mac til at styre hjemmet.

Apple TV HomeKit

Apple TV virker både som en HomeKit-hub og HomeKit-klient til at styre/se dine enheder

Kan kræve ny hardware

Ændringen kan betyde, at nogle HomeKit-brugere må udskifte deres medieafspiller eller smarthøjttaler fra Google eller Nvidia med en Apple TV-boks eller HomePod-højttaler, såfremt de bruger iPad som HomeKit-hub i dag. HomePod er endnu ikke lanceret officielt i Danmark pga. manglende lokalisering af Siri. Apple har ikke forklaret, hvorfor understøttelsen af iPad udfases, men det kan være relateret til Apples introduktion af Matter senere på året. Matter, som har bl.a. Apple, Amazon og Google i ryggen, er en ny licensfri smart home-forbindelsesstandard, der virker på tværs af økosystemer, produkter og mærker. Læs også: Ny Matter-standard kan styre TV og får 'cast' i stil med AirPlay, Chromecast Ved lancering vil Matter lade enheder kommunikere over Ethernet, WiFi og Thread. Hvis Apple positionerer Thread som nøglekomponent i sin redesignede Home app og HomeKit, så vil ikke engang en ældre Apple TV eller HomePod være nok. Kun Apple TV 4K 2nd Gen og HomePod Mini understøtter Thread. Der findes ingen iPads med Thread. - Kilde: Apple, MacRumors



Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i juli

04 Jul 2022 |

Nvidia Shield får HDMI ALLM, IMAX Enhanced, Nat-tilstand mm.

04 Jul 2022 |

Oversigt: Panasonic 2022 TV

01 Jul 2022 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. 11.1.4-kanals flagskib

01 Jul 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i juli

01 Jul 2022 |

Omstridt rettighedsaftale om dansk tv-produktion droppes

30 Jun 2022 |