Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHistorisk aftale: Apple skal streame fodbold fra MLS verden over - FlatpanelsDK

Historisk aftale: Apple skal streame fodbold fra MLS verden over

15 Jun 2022 | Rasmus Larsen |

Fodboldfans i Danmark og udland, der følger den amerikanske liga for rigtig fodbold, skal fremover åbne Apple TV appen for at se samtlige kampe. Den historiske aftale løber 10 år.

Apple havde allerede indgået aftale med Major League Baseball (MLB) om at sende to kampe hver fredag på Apple TV+ i 8 lande (flere lande følger). Med den nye globale aftale om Major League Soccer (MLS) står det klart, at Apple er seriøs hvad angår sportsrettigheder.

Aftalen er historisk. Det er første gang, at en stor sportsliga sælges som én samlet global rettighed. Det er et hårdt slag for tv-distributører og tv-kanaler verden over, som hidtil har kunnet købe ind lokalt. Apple bliver eksklusivt hjemsted for Major League Soccer – den amerikanske pendant til Superligaen. 

Hidtil har danskere kunne se MLS via TV2 Play. Danske Mikael Uhre og Malte Amundsen spiller i ligaen.

- "For første gang i sportens historie vil fans kunne få adgang til alt fra en større professionel sportsliga på ét sted," sagde Eddy Cue, SVP for Services hos Apple (oversat). "Det er en drøm, der er gået i opfyldelse for MLS-fans, fodboldfans og alle, der elsker sport. Ingen fragmentering, ingen frustration – bare fleksibiliteten til at tilmelde dig én bekvem service, der giver dig alt MLS, hvor som helst og når som helst du vil se. Vi kan ikke vente med at gøre det nemt for endnu flere mennesker at forelske sig i MLS og rodfæste deres yndlingsklub."

Et begrænset antal kampe vil kunne streames uden beregning for Apple TV+ abonnenter. Hele pakken vil koste ekstra – sandsynligvis som en 'kanal' i Apple TV appen.

Der er kommentatorer på engelsk, spansk og fransk.

De økonomiske rammer for den globale aftale blev ikke offentliggjort, men ifølge kilder i sportsbranchen beløber den sig til 250 mio. dollars årligt.


MLB Apple TV+

Apple tilbyder allerede Friday Night Baseball i Apple TV appen i 8 lande

Apple TV appen

Apple TV appen findes på Apple TV-boksen (tvOS) og iOS-enheder samt Amazon FireTV, Roku og Smart TV fra LG, Panasonic, Samsung, Sony, TCL m.fl. Den kan desuden findes på Google TV, PlayStation og Xbox. - "Apple er den perfekte partner til at accelerere væksten af ​​MLS yderligere og skabe bedre forbindelse mellem vores klubber og deres fans," sagde Don Garber, MLS’s kommissær (oversat). "Med Apples evner til at skabe en best-in-class brugeroplevelse og nå ud til fans overalt, vil det være utrolig nemt at nyde MLS-kampe hvor som helst, uanset om du er en super-fan eller sporadisk seer." Der kom ikke detaljer om streamingkvalitet på bordet. MLS har eksperimenteret med både 1080p HDR og 4K HDR. Aftalen starter i begyndelsen af ​​2023 og løber frem til 2032. Abonnementspris, kampplan og yderligere detaljer annonceres i de kommende måneder, oplyses det.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |