Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonVerdens første ægte QLED-skærm med 8K-opløsning fremvist - FlatpanelsDK

Verdens første ægte QLED-skærm med 8K-opløsning fremvist

23 May 2022 | Rasmus Larsen |

Kinesiske BOE har fremvist verdens første ægte QLED-skærm med 8K-opløsning. Skærmen på 55-tommer kan fremstilles ved hjælp af inkjet-printmetode.

For to år siden kunne BOE fremvise det første 55-tommer QLED TV-panel med 4K-opløsning. Nu har den den kinesiske producent af skærmpaneler fremvist et 55-tommer 8K QLED TV-panel. Det skete på SID Display Week 2022 konferencen i San Jose, Californien.

- "Denne verdens første 55-tommer 8K AMQLED-skærm anvender elektroluminescerende quantum dot-teknologi, kombineret med oxid-TFT og inkjet-printmetode til alle funktionelle lag (undtagen katoden), hvilket gør den til den rigtige 'aktive selv-emitterende quantum dot-skærm'," meddeler BOE.

Der er tale om en ægte QLED-skærm i modsætning til Hisense, Samsung og TCL's "QLED TV", som er et marketingbegreb for konventionelle LCD TV med quantum dot (kvanteprikker) mellem LED-bagbelysningen og LCD-panelet. På nuværende tidspunkt findes der ikke QLED-skærme på det kommercielle TV-marked.


8K QLED BOE

BOE's 8K QLED prototype på SID 2022. Foto: BOE

Lang levetid

BOE kaldet det en aktiv matrix quantum dot light-emitting diode (AMQLED)-skærm eller blot QLED. Det er en selv-emitterende skærm, hvor elektroluminescerende quantum dot-elementer fungerer som individuelle pixels. - "Sammenlignet med quantum dot-bagbelysningsteknologi er AMQLED fri for bagbelysning. AMQLED-teknologien har fordele såsom selv-emitterende egenskaber, bred farveskala, lang levetid osv., hvilket gør det til retningen fremad for quantum dot-teknologi." QLED-teknologi er stadig i udviklingsfasen, men både forskere og store spillere i branchen viser interesse, hævder BOE. I fremtiden kan QLED måske vise sig at blive et alternativ til andre selv-emitterende skærmteknologier såsom OLED og microLED. - Kilde: BOE



Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i juli

04 Jul 2022 |

Nvidia Shield får HDMI ALLM, IMAX Enhanced, Nat-tilstand mm.

04 Jul 2022 |

Oversigt: Panasonic 2022 TV

01 Jul 2022 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. 11.1.4-kanals flagskib

01 Jul 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i juli

01 Jul 2022 |

Omstridt rettighedsaftale om dansk tv-produktion droppes

30 Jun 2022 |