Sonos Ray lander på markedet i juni, hvor den slutter sig til det eksisterende modelprogram som Sonos' mest prisvenlige soundbar. Lyden kan udvides med andre Sonos produkter. Sonos vil fortsat sælge deres premium Arc soundbar og deres kompakte high-definition Beam (Gen 2). Sonos Ray er en billigere soundbar, som samtidig er endnu mere kompakt end Beam.De tre soundbarer fra Sonos: Arc, Beam og RayRay er, ligesom de andre soundbarer fra Sonos, kompatibel med Sonos multiroom, så du kan tilslutte baghøjttalere og en subwoofer trådløst. - "Vores hjem er blevet til biografer, fitnesscentre, gaming-hubs og meget mere, og det understøttes alt sammen af en streaming-æra, der ikke længere kun er forbeholdt TV, musik og film," sagde Patrick Spence, CEO for Sonos. "Ray gør det nemmere end nogensinde før at få bedre lytteoplevelser takket være den mindre størrelse og imponerende lyd."Sonos RayDe første billeder og detaljer om Sonos Ray lækket i sidste måned. Sonos nævner imidlertid ikke muligheden for at placere Ray i lodret tilstand som Dolby Atmos-baghøjttalere, hvilket rygterne ellers gik på. Der findes allerede referencer til lodret orientering i Sonos-appen, så det kan være, at det tilføjes senere. Sonos Ray forbindes til TV'et via optisk kabel, men du kan stadig styre lydsstyrken med din eksisterende TV-fjernbetjening eller Sonos appen. Sonos Ray understøtter også Apple AirPlay 2 til musik. På trods af sin kompakte størrelse hævder Sonos, at den Ray kan levere lyd "der fylder rummet". - "Særligt designede bølgeledere projicerer lyden fra væg til væg, og avanceret databehandling placerer lydelementerne præcist rundt i rummet, så det føles, som om du står midt i handlingen," lyder det fra selskabet. "Et nyt basreflekssystem med vores eget design giver en medrivende, perfekt vægtet bas, mens de specialdesignede lydkomponenter får mellemtonen og højderne til at harmonisere præcist." Sonos Ray kan leveres i Danmark og resten af verden fra den 7. juni 2022. Den danske pris er 2.249 kroner. Den findes i sort og hvid.Sonos Ray – specifikationer
Flatpanels
Lyd Forstærkere Fire digitale klasse D-forstærkere er blevet fintunet til soundbarens unikke akustiske struktur. Tweeter To kraftfulde tweetere for klare højder. Opdelte bølgeledere projicerer lyd fra væg til væg. Midwoofere To centrerede, højeffektive midwoofere sørger for naturtro afspilning af mellemtonefrekvenser og en solid bas. Basreflekssystem Vores eget design af en højttalerport med lav hastighed minimerer forvrængning og afbalancerer lave frekvenser. Justerbar EQ Brug Sonos-appen til at justere bas, diskant og loudness. Trueplay Denne software måler rummets akustik og finjusterer soundbaren. Kræver en understøttet iOS-enhed. Taleforbedring Slå denne indstilling til i Sonos-appen for at booste stemmefrekvenserne og gøre dialogen tydeligere. Natlyd Slå denne indstilling til i Sonos-appen for at reducere intensiteten af kraftige lyde og forstærke svagere lyde. Lydformater til hjemmebiograf Stereo PCM, Dolby Digital 5.1* og DTS Digital Surround* (* Dette indikerer ikke en licenseret dekoder). Skærmen 'Afspiller nu' i Sonos-appen viser, hvilken slags lyd der dekodes. Detaljer Mål 559 x 95 x 71 mm (B × D × H) Vægt 1,95 kg Finish Mat; fås i sort eller hvid Kapacitiv touchbetjening Tryk for at afspille, sætte på pause, justere lydstyrken, springe over og gentage. LED-lys Lysene på produktet indikerer forbindelses- og mute-status. Strøm og netværk WiFi Tilsluttes WiFi med en 2,4-GHz, 802.11b/g/n-router. Du kan enten ændre routerindstillingerne til 2,4 GHz 802.11b/g/n eller kabelforbinde et Sonos-produkt. Optisk Slut til dit TV's optiske port med det medfølgende kabel. Ethernet 10/100-port til direkte tilslutning til din router Infrarød (IR) modtager Synkroniserer Ray med din TV-remote for nem betjening Spænding Auto-skift, 100-240 V, 50/60 Hz vekselstrøm, universalindgang. Apple AirPlay 2 Virker med Airplay 2 på Apple-enheder med iOS 11.4 eller nyere. Pris og tilgængelighed Fås fra 7. juni i USA, Canada, Mexico, Colombia, Storbritannien, Irland, Tyskland, Østrig, Schweiz, Polen, Frankrig, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Luxembourg, Sverige, Danmark, Norge, Finland, Portugal, Grækenland, Cypern, Østeuropa, Marokko, Egypten, Sydafrika, Israel, De Forenede Arabiske Emirater, Australien, New Zealand, Singapore og Hongkong. Fås senere i Kina, Japan og Indien. 2.249 kr.
Flere nyheder
Guide til HDMI CEC: Styr boksen med TV'ets fjernbetjening – og vice versa
En medieboks kan løfte TV-funktionaliteten
LGs 2022 OLED TV er landet i butikkerne (inkl. 42")
B2, C2 og G2 modellerne. Se priser og forhandlere
Android TV vs. Google TV: Forskelle og TV-modeller
Hvad er egentlig forskellen på Android TV og Google TV?
Danske priser på Panasonics 2022 OLED & LCD TV
OLED starter I år på 12.999 kr. for en 42" model