Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBang & Olufsen lancerer Beovision Harmony 83" 4K OLED TV - FlatpanelsDK

Bang & Olufsen lancerer Beovision Harmony 83" 4K OLED TV

06 May 2022 | Rasmus Larsen |

Bang & Olufsen udvider Beovision Harmony-serien. Det sker med lanceringen af selskabets første 83-tommer 4K OLED TV. Harmony har indbygget SoundCenter til tv, film og musik.

Beovision Harmony findes allerede i 65- og 77-tommer med 4K-opløsning samt 88-tommer med 8K-opløsning. B&O tilføjer nu en 83-tommer model med 4K-opløsning.

Beovision Harmony har et kraftigt højttalersystem, der folder sig ud, når man tænder skærmen. 'Vingerne' vender tilbage til lodret position, hvor de delvist skjuler skærmen, når man slukker for skærmen eller lytter til musik.

B&Os SoundCenter er optimeret til tv, film og musik, og kan fylde selv moderat store rum med vellyd. Lydsystemet kan udbygges vha. en indbygget 7.1 surround-dekoder, hvortil der kan tilsluttes op til otte kablede Beolab højttalere – endnu flere trådløst vha. WiSA. SoundCenter er desuden kompatibelt med Bang & Olufsens multirumssystem.


BeoVision Harmony 83

Koster 168.000 kroner

Beovision Harmony er bygget på et standard LG G-serie OLED TV, som er monteret oven på lydsystemet. Det indebærer, at man får LGs webOS-platform med streaming-apps, Dolby Vision understøttelse, HDMI 2.1 porte og LGs andre videofunktioner. I LG TV'et er der softwaremodifikationer, som gør det muligt at styre det hele med B&O's fjernbetjening, Beoremote One. Læs også: Første indtryk: Beosound Stage soundbar & BeoVision Harmony TV Den høje pris afspejler, at B&O sigter mod luksussegmentet. Et 83-tommer LG OLED TV sælges pt. til 40.000 kroner mens et Sony 83-tommer OLED TV sælges til 37.000 kroner. Merprisen dækker således design, materialevalg (aluminium, eg og stof), lydsystem, betjening og B&O-integration. BeoVision Harmony 83 kan findes i Bang & Olufsens butikker fra denne måned til 168.000 kroner inkl. gulvstand.

B&O BeoVision Harmony – priser & forhandlere

Flatpanels



Flere nyheder

Google lukker Stadia spiltjenesten

30 Sep 2022 |

Allente lancerer app til nyere LG webOS Smart TV

29 Sep 2022 |

Power åbner snart Danmarks største elektronikvarehuse

29 Sep 2022 |

Dell på vej med billigere Alienware QD-OLED monitor

29 Sep 2022 |

Samsungs Tizen-platform findes nu i Smart TV fra andre mærker

28 Sep 2022 |