Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSonos slutter sig til Amazon, Apple & Google i Matter alliancen - FlatpanelsDK

Sonos slutter sig til Amazon, Apple & Google i Matter alliancen

29 Apr 2022 | Rasmus Larsen |

Matter, som er den kommende licensfrie smart home-tilslutningsstandard, har fået et nyt medlem. Sonos slutter sig til Amazon, Apple, Google, Samsung og andre, men de konkrete planer kendes endnu ikke.

Formålet med Matter er, at smart home-styring skal virke tværs af økosystemer, produkter og mærker ved at køre på Ethernet, WiFi og Thread samt Bluetooth til opsætning. Matter kan flettes ind i eksisterende smart home-platforme såsom Apple HomeKit og Google Home.

Sonos har uden større opmærksomhed sluttet sig til Connectivity Standards Alliance, der står bag Matter standarden. Det skriver The Verge.

- "Sonos har altid været fokuseret på at give kunderne valgmuligheder. Som en åben platform med en bred vifte af partnere, er Sonos forpligtet til at sikre, at vores produkter integreres problemfrit med andre smart home-produkter," siger Sonos talsperson Joani Brink til The Verge (oversat). "Vores medlemskab af Connectivity Standards Alliance giver os mulighed for at lære om nye standarder og også evaluere, om de giver ægte interoperabilitet på platforms- eller operativsystemniveau, som vi anser for afgørende for forbrugere og konkurrence."

 Læs også: Ny Matter-standard kan styre TV og får 'cast' i stil med AirPlay, Chromecast


Matter TV styring

Matter kan styre Smart TV, højttalere, lys, kameraer og andre IoT-enheder

Sonos-præsentation i maj

Sonos har ikke kommenteret nærmere på deres planer vedr. integration af Matter, men selskabet har en præsentation den 25. maj, hvor flere nye produkter kan se dagens lys. Sonos arbejder angiveligt på et 'Home Theater OS'-projekt samt en ny prisvenlig og kompakt 'Fury' soundbar. Matter frigives til efteråret 2022. - Kilde: Matter, The Verge

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |