Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL's nye Dolby Atmos soundbar har 3 loft-vendte højttalere - FlatpanelsDK

TCL's nye Dolby Atmos soundbar har 3 loft-vendte højttalere

12 Apr 2022 | Rasmus Larsen |

Foruden de nye TV-modeller for 2022, så har TCL i dag løftet sløret for nye soundbarer, heriblandt flagskibet C935U, som er en 5.1.2-kanals Dolby Atmos soundbar.

TCL siger, at topmodellen er anden generation med 'Ray-Danz'-teknologi, som leverer et "ekstremt bredt lydbillede" ved hjælp af fem regulære lydkanaler, en trådløs subwoofer og tre loftvendte højttalere fordelt på to loft-kanaler.

- "TCL hæver også barren for en medrivende lydoplevelse med sin nye serie af soundbars, som omfatter anden generation af den proprietære prisbelønnede RAY-DANZ-teknologi."


TCL C935U soundbar

TCL's 5.1.2 C935U (venstre) og 3.1 P733W (højre). Foto: TCL

Herudover vil TCL udvide modelprogrammet med en 3.1-kanals soundbar (P733W) og en 2.1-kanals soundbar (S522W) i år. TCL trådte ind på soundbar-markedet for få år siden med produkter i mellemklassen. Det kinesiske selskab har sidenhen udvidet sin sortiment med en premium-model. Anden generation af topmodellen, altså C935U, kan ikke sende lyd igennem lige så mange lydkanaler, som de mest avancerede soundbarer fra LG og Samsung, men den levererer ikke desto mindre et betydeligt løft i lydoplevelsen ift. indbyggede TV-højttalere. TCL sagde, at der senere på året lanceres en model, som placerer sig over C935U. Den forventes præsenteret på IFA-messen i Berlin. De nye soundbarer kommer til Norden i løbet af sommeren. Vi kender endnu ikke de danske priser. Flatpanels vender tilbage med lytteindtryk senere.

TCL 2022 soundbarer

Med selskabets egne ord: 5.1.2-kanal TCL C935U (2. generations Ray-Danz teknologi) TCL tager et stort skridt inden for lyd med en helt ny serie af medrivende og innovative soundbars, der lanceres i 2022. TCL lancerer den nye Red Dot Design Award vindende TCL C935U Soundbar: En førsteklasses 5.1.2 Dolby Atmos soundbar med trådløs subwoofer, der forstærkes af RAY-DANZ teknologi for at matche Dolby Vision billedkvaliteten på TCL’s TV. I stedet for de traditionelle digitale signalprocessorer, der giver et kunstigt lydbillede, er den unikke RAY•DANZ teknologi baseret på de såkaldte akustiske reflektorer, som garanterer en naturtro lydoplevelse. Brugerne vil få en ægte hjemmebiografoplevelse takket være et ekstremt varieret lydbillede (fem lydkanaler, tre opadvendte højttalere og en trådløs subwoofer) og Low Latency A/V Sync-systemet. TCL C935U er let at tilslutte og tilbyder endeløs underholdning og er den perfekte partner til QLED C635- og C735-serierne. 3.1-kanal TCL P733W TCL's nye trådløse P733W soundbar med trådløs subwoofer, der er drevet af DTS Virtual X, tilbyder 3D-surroundlyd til at forvandle enhver film, tv-serie eller afspilningsliste til en flerdimensional lydoplevelse. Samtidig leverer Dolby Audio en fyldig, klar og kraftfuld lyd i hjemmet. Takket være AI-IN kan brugerne også tilpasse og optimere lyden til kun deres rum eller andre omgivelser for at skabe en total fordybelsesoplevelse ved at justere og kalibrere lydpositionen. Med Bass Boost funktionen vil de også mærke den øjeblikkelige forstærkning af bassen med et tryk på en knap. Den kan nemt tilsluttes trådløst til tv'et via Bluetooth 5.2 + Sound Sync (TCL TV) med lav latenstid. Takket være Bluetooth Multi-Connection vil brugerne desuden kunne tilslutte to forskellige smarte enheder samtidigt og skifte problemfrit mellem enhederne. 2.1-kanal TCL C522W Den nye TCL S522W soundbar giver en fantastisk og klar lyd takket være en unik præcisionsindstilling, der giver en autentisk lydoplevelse. S522W er testet og afstemt i det prisbelønnede iLab i Belgien og er udviklet af TCL's interne team, som har omfattende ekspertise inden for lyd og akustik. Den er udstyret med et 2.1-kanals soundbar-system med subwoofer med tre forskellige lyttetilstande til film, musik og nyheder. Soundbaren leveres også med Bluetooth til nem trådløs streaming, så brugerne kan streame deres yndlingsmusik når som helst ved at tilslutte deres Smart-enhed.
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |