Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHBO Max app til Apple TV får nye funktioner og bedre stabilitet - FlatpanelsDK

HBO Max app til Apple TV får nye funktioner og bedre stabilitet

08 Apr 2022 | Rasmus Larsen |

Den opdaterede HBO Max app bruger seneste version af Apples tvOS-videoafspiller med 'scrubbing' og 'skip intro'-knap. Man kan desuden redigere sin kø og huskeliste.

Opdateringen kan hentes nu til Apple TV HD og Apple TV 4K. Brugerfladen ligner sig selv, men der er en ny opstartslyd og en opfrisket indholdskarrusel øverst med titler, som man kan skifte imellem.

HBO Max bruger nu seneste version af Apples tvOS-videoafspiller, hvilket indebærer, at man kan 'scrubbe' – rotere – for at spole frem og tilbage (hvil fingeren på rullehjulet i et stykke tid og roter derefter med eller mod uret) på 2. generations Apple TV 4K med den nye fjernbetjening – foruden spoling vha. swipe.

 Læs også: Test: Apple TV 4K 2021


HBO Max Apple TV

HBO Max bruger nu seneste version af Apples tvOS videoafspiller. Foto: Flatpanels

- "Det primære, vi er bevidste om, er, at Apple-brugere er meget vante til økosystemet, og hvordan det økosystem opfører sig," sagde Sarah Lyons, EVP for Global Product Management hos HBO Max, til The Streamable. "Måden de roterer på fjernbetjeningen er virkelig vigtig for dem, og ærligt talt havde vi ikke haft en god oplevelse tidligere... Så vi var meget bevidste om at prøve at sikre, at rotation og swiping på fjernbetjeningen fungerer godt." Der er tilføjet en 'skip intro'-knap, som kan springe over introduktionen eller afslutningen i en serieepisode. En anden nyhed er, at hver bruger kan redigere sin egen kø og huskeliste. Det gøres ved at navigere til profilikonet i øverste, venstre hjørne. Det er desuden muligt at slå autoplay af forhåndsvisninger fra.

HBO Max Apple TV

Slå autoplay af forhåndsvisninger fra under indstillinger. Foto: Flatpanels

Den nye app byder på forbedret stabilitet. Lanceringen er del af et igangværende projekt med at rykke HBO Max appen til en ny teknisk platform. LG, Samsung Smart TV samt PlayStation er allerede blevet rykket. Turen kommer snart til telefon, tablet og hjemmesiden. Hvad er næste skridt? HBO Max appen til Apple TV vil senere kunne udnytte Apple TV-boksens processorkraft til at levere mere dynamiske animationer i brugerfladen, oplyser HBO til mediet Variety. - Kilde: HBO via The Streamable, Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |