Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHome entertainment-marked når nye højder i USA mens biografer kæmper - FlatpanelsDK

Home entertainment-marked når nye højder i USA mens biografer kæmper

10 Feb 2022 | Rasmus Larsen |

Mens vi venter på globale tal, så når home entertainment i USA nye højder med rekordsalg på 32,25 mia. dollars i 2021. Salg af DVD/Blu-ray og i særdeleshed biografbilletter falder.

Post-corona vækst

Det er streaming i abonnementsform, der driver væksten på markedet for hjemme-underholdning (home entertainment). Både herhjemme og i de store streamingtjenesters hjemland, USA, hvor abonnement (SVOD) udgør 78% af omsætningen. Den årlige rapport fra Digital Entertainment Group (DEG) viser, at det totale home entertainment-marked i USA voksede knap 8% til 32,25 mia. dollars i 2021 ift. 2020 selvom forbrugerne vendte tilbage til en mere normal hverdag sidste år. - "Det samlede amerikanske forbrug på tværs af digitale og fysiske hjemmeunderholdningsformater var i 2021 $32,3 mia., en stigning på næsten 8% fra de $30 mia., forbrugere brugte i 2020, hvilket var en rekordstor periode for hjemmevisning, idet forbrugere begrænsede deres aktivitet udenfor hjemmet som reaktion på spredningen af den nye coronavirus. I fjerde kvartal steg det samlede forbrug med mere end 11% til 8,6 mia. dollars, hvilket repræsenterer årets stærkeste vækstkvartal," skriver DEG (oversat).

2021 home entertainment

Sell-Thru packagedSalg af DVD, Blu-ray og UHD Blu-ray
VODVideo-on-demand,
ikke-premierefilm til leje
PVODPremium video-on-demand,
premierefilm til køb/leje
ESTElectronic sell-through,
ikke-premierefilm til køb
SVODSubscription video-on-demand,
abonnementstjenester
Box officeBilletsalg i biografer (USA)
Salget af DVD/Blu-ray faldt ca. 20% ift. 2020, men i 4. kvartal noterede DEG sig faktisk en stigning på over 6% i salget af UHD Blu-ray. Læs også: Dansk salg af DVD/Blu-ray dykkede under 1 mio. film i 2021 Salget af digitale film online (iTunes, Google Play osv.) faldt 19% mens udlejning af digitale film online faldt knap 24%. Tallene omfatter dog ikke PVOD, altså premierefilm i stuen, hvilket DEG estimerer til 525 mio. dollars i 2021 (eksklusiv Disney+ Premier Access). Værst gik det ud over biograferne, som gik yderligere 30% tilbage i 2021 ift. katastrofeåret 2020. Dermed lå omsætningen på under 2,98 mia. dollars, hvilket kun er 200 mio. mere end salget af DVD/Blu-ray. Læs også: 2021 blev et endnu dårligere dansk biografår end 2020 Den årlige rapport over det globale forbrugersalg på home entertainment og biografbilletter udgives til foråret.



Flere nyheder

TV 2 Play runder 1 million abonnenter

01 Dec 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i december

01 Dec 2022 |

Mindre tv-distributør fastholder priserne på tv-pakker i 2023

01 Dec 2022 |

'Disney Sjov' stopper på DR efter mere end 30 år

30 Nov 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i december

30 Nov 2022 |

Samsungs første QD-OLED monitor er landet til 9.899 kroner

30 Nov 2022 |