Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Titanic' genudgives angiveligt i 4K HDR til sommer - FlatpanelsDK

'Titanic' genudgives angiveligt i 4K HDR til sommer

19 Jan 2022 | Rasmus Larsen |

James Camerons Titanic fra 1997 genudgives på UHD Blu-ray og det sker forventeligt i juni 2022, ifølge en insider. Bliver Avatar næste udgivelse?

Titanic i 4K HDR

Titanic, som har Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i hovedrollerne, er en af de bedst sælgende udgivelser i filmhistorien. Filmen er instrueret af James Cameron, som ved flere lejligheder har lovet at udgive sine film på UHD Blu-ray. Vi kender endnu ikke de nærmere detaljer, men udgivelsen af Titanic på UHD Blu-ray er pt. sat til juni 2022, ifølge twitter-bruger og insider GeekGab.

Titanic UHD Blu-ray

Titanic er den tredje bedst sælgende film nogensinde i biografer verden over

I 2017 frigav James Cameron og team en remastered Dolby Vision-udgave af Titanic i Dolby Cinema i USA. Ved samme lejlighed afslørede Cameron, at man også ville lave en HDR-udgivelse af Avatar. - "Seeing a film that everybody knows, but seeing it in HDR in 3-D with proper light levels on a Dolby Vision laser projector – it’s really a glimpse of the future... We had the whole film remastered in HDR, and it’s stunning. It’s beyond 70 millimeter, it’s beyond any format that you’ve seen before," sagde James Cameron til Vanity Fair i 2017 med reference til Titanic. Disney opkøbte 21st Century Fox, inkl. filmstudiet 20th Century Fox, i 2019. Det er derfor forventeligt, at Titanic også dukker op i 4K Dolby Vision på Disney+ streamingtjenesten samt i filmbutikker online såsom Apple TV (iTunes) og Rakuten. Så hvilken James Cameron film følger efter? Avatar? True Lies (Livsfarlig løgn)? Eller måske The Abyss (Dybet)? - Kilde: GeekGab



Flere nyheder

Guide til HDMI CEC: Styr boksen med TV'ets fjernbetjening – og vice versa

20 May 2022 |

LGs 2022 OLED TV er landet i butikkerne (inkl. 42")

19 May 2022 |

Oversigt: TCL 2022 TV

18 May 2022 |

Nu lanceres Pluto TV, der udfordrer hele tv-branchen

18 May 2022 |

Android TV vs. Google TV: Forskelle og TV-modeller

17 May 2022 |

Danske priser på Panasonics 2022 OLED & LCD TV

17 May 2022 |