Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Display: Velkommen til Samsungs QD-OLED, miniLED er dårligt for øjnene - FlatpanelsDK

LG Display: Velkommen til Samsungs QD-OLED, miniLED er dårligt for øjnene

12 Jan 2022 | Rasmus Larsen |

LG Display mener, at Samsungs lancering af QD-OLED vil løfte hele markedet for OLED TV. Begge typer OLED er bedre end miniLED, som selskabet kalder dårligt for øjensundheden. 

Et voksende OLED marked

LG Display er pt. eneste leverandør af OLED TV-paneler til samtlige TV-mærker inkl. B&O, Hisense, LG, Sony, Panasonic og Philips. Senere i 2022 introducerer Samsung Display det første rigtige alternativ i form af QD-OLED, som vil være at finde i nye TV fra Samsung og Sony. - "Velkommen," sagde LG Displays vice-direktør, Oh Chang-ho, med reference til Samsungs QD-OLED (oversat). "Jeg har lavet OLED alene i 10 år, og nu har jeg en partner. Det vil være en mulighed for OLED-markedet til at vokse og vokse yderligere." Kommentarerne faldt under en præsentation af LG Displays nye 'OLED EX' panel i Sydkorea. Det skriver den koreanske avis IT-Chosun. Han ville derimod ikke kommentere på rygtet om, at LG Display skal forsyne Samsung Electronics med OLED TV-paneler senere på året. LG Display forventer, at deres årlige leverancer af OLED TV-paneler stiger fra 8 mio. sidste år til 10 mio. i år.

OLED EX

LG Display introducerer i 2022 OLED EX mens Samsung Display introducerer QD-OLED

MiniLED er dårligt for øjnene

LG Displays vice-direktør var samtidig ude med riven overfor miniLED, som i senere år har fundet vej til mange LCD TV, heriblandt TCL LCD TV og Samsung "Neo QLED" LCD TV – sågar "QNED" LCD TV fra LG Electronics. - "Lysstyrken på et LCD-panel, der bruger LED'er, afhænger af, hvor kraftig baggrundsbelysningen er," sagde han. "Det er en enhed, der forringer menneskers øjensundhed." Han uddybede ikke, men det er muligt, at han refererer til flimmer (pga. PWM) og høje niveauer af blåt lys, hvilket nogle parter hævder kan skade det menneskelige øje. Som nævnt i Flatpanels' test af Samsung QN95A med miniLED, så "oplevede vi en vis øjenbelastning efter lange dage foran skærmen", hvilket vi tilskrev kombinationen af vedvarende baglys-scanning og PWM (Pulse Width Modulation) styring af miniLED-baglyset til at regulere lysstyrken. Over de seneste par år har både LG Display og LG Electronics promoveret OLED som værende sundere for menneskets øjne ift. LED LCD. Uafhængige testcentre såsom TÜV Rheinland har bekræftet påstandene med 'Eye Comfort' og andre certificeringer. Sideløbende har forskere fra Taiwans National Tsing-Hua University i flere år advaret regeringer og forbrugere om farerne ved brug af lysdioder og høje niveauer af blåt lys. - Kilde: IT-Chosun



Flere nyheder

'Hotel Transylvania 4' skipper biografen, har premiere på Amazon i dag

14 Jan 2022 |

Xbox Series X ejere klager over problemer med UHD Blu-ray afspilning

14 Jan 2022 |

Hollywoods Filmmaker Mode udbygges til at bruge lyssensorer i TV

14 Jan 2022 |

2021 blev et endnu dårligere dansk biografår end 2020

13 Jan 2022 |

Analyse: Max-lancering sender HBO tilbage i nordisk streaming top-3

13 Jan 2022 |