Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDansk Siri testes på HomePod - FlatpanelsDK

Dansk Siri testes på HomePod

11 Jan 2022 | Rasmus Larsen |

Apples forbundne højttaler, HomePod, testes i øjeblikket med dansktalende Siri. Det er dog uklart, om dansk Siri samtidig kommer til Apple TV.

Dansktalende Siri

Norske og svenske medier har i de seneste dage kunnet berettet om test med norsk- og svensktalende Siri på HomePod mini. Disse tests i en lukket testgruppe pågår efter sigende også i Danmark. Det er magasinet Inputmag.dk, som har været i kontakt med en dansker, der har modtaget et testeksemplar af HomePod mini, hvorpå der er installeret en særlig profilpakke med dansk, norsk og svensk sprogsupport. Siri taler og forstår allerede dansk på iPhone og iPad, men ikke på HomePod og Apple TV. HomePod sælges af samme årsag ikke officielt i Danmark.

Apple TV HomePod

Siri taler dansk på bl.a. iPhone men endnu ikke officielt på HomePod og Apple TV

Hvad angår Apple TV, så er der endnu ingen forlydender om, hvorvidt dansk Siri testes herpå. Siden tvOS 15 har der dog været tegn på, at Siri åbnes mere op, hvilket Flatpanels tidligere har berettet. Har man en engelsk iTunes-konto, kan man nu aktivere Siri, skifte til dansk iTunes-konto og fortsat bruge Siri (på engelsk). Det var ikke muligt før. I seneste tvOS 15.3 beta kan engelsk Siri med dansk iTunes-konto desuden søge efter film i iTunes-butikken. Det var ikke muligt i tvOS 15. Siri understøttes allerede på svensk og norsk på Apple TV. Generelt for Siri, så kan stemmeassistenten på HomePod styre musikafspilning og finde musik, mens den på Apple TV kan styre videoafspilning og finde film/serier. Man kan ydermere styre HomeKit-forbundne enheder i hjemmet vha. Siri. HomePod kan bruges alene som musikhøjttaler eller kobles som faste højttalere til Apple TV. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornår HomePod med lokalt sprog kommer til Danmark og Norden. - Kilde: Inputmag.dk



Flere nyheder

'Hotel Transylvania 4' skipper biografen, har premiere på Amazon i dag

14 Jan 2022 |

Xbox Series X ejere klager over problemer med UHD Blu-ray afspilning

14 Jan 2022 |

Hollywoods Filmmaker Mode udbygges til at bruge lyssensorer i TV

14 Jan 2022 |

2021 blev et endnu dårligere dansk biografår end 2020

13 Jan 2022 |

Analyse: Max-lancering sender HBO tilbage i nordisk streaming top-3

13 Jan 2022 |