Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle på vej med 'Fast Pair' af hovedtelefoner til Android TV & Google TV - FlatpanelsDK

Google på vej med 'Fast Pair' af hovedtelefoner til Android TV & Google TV

10 Jan 2022 | Rasmus Larsen |

Android TV og Google TV får ny funktionalitet, så man nemt kan rykke lyden i sine hovedtelefoner imellem enheder. Chromecast udvides til flere mærker.

Auto-skift imellem enheder

Ligesom Apple AirPods, der uden videre kan skifte mellem telefon-, tablet- og TV-lyd, så arbejder Google at forbedre sin Bluetooth-implementering til at være mere brugervenlig. - "Vi fortsætter vores samarbejde med partnere om at udvide Fast Pair's funktionalitet ud over lyd-forbindelse med wearables, hovedtelefoner, højttalere og biler, og udvider det til TV og smart home-enheder, så du uden ventetid kan komme i gang med at bruge alle enhederne i dit liv," sagde Erik Ka, VP for Multi-Device Experiences hos Google. "I de kommende måneder får du mulighed for at opsætte dine hovedtelefoner til at kunne se (indhold) stille og roligt med din Google TV- eller Android TV OS-enheder derhjemme." Grundidéen er, at man kan have sine hovedtelefoner parret til flere enheder på samme tid (vha. ens Google-konto) og uden videre skifte lyden til at følge den enhed, man aktuelt anvender eller er i nærheden af.

Android TV Fast Pair

'Fast Pair' lader bl.a. brugeren skifte hovedtelefon-lyd imellem enheder

De nærmer detaljer kendes ikke på nuværende tidspunkt. Google henviser blot til "supporterede hovedtelefoner", hvilket bør dække over i hvert fald Pixel Buds og Jabas Elite 3. Fast Pair får desuden integration med Matter senere. Matter er branchens nye fælles standard for "internet of things" med opbakning fra bl.a. Amazon, Apple, Google, LG og Samsung. Google siger, at rumlig lyd – spatial audio – med sporing af hovedbevægelser også udrulles til Android over de kommende måneder, men det er uklart, om det gælder Android TV og Google TV. - "Spatial audio i dine hovedtelefoner vil gøre, at du føler, at du virkelig er til stede ved at tilpasse lyden baseret på hovedbevægelser, så lyd kan placeres i omgivelserne omkring dig. Disse funktioner vil blive tilgængelige i de kommende måneder på supporterede hovedtelefoner," sagde Google. Læs også: Google frigiver Android 12 til TV med billedfrekvens-match, 4K-brugerflade Endelig annoncerede Google, at indbygget Chromecast-funktionalitet er på vej til flere mærker og produkter, heriblandt højttalere og soundbarer fra Bose. - "For at hjælpe dig med cast af music og podcasts, som du lytter til fra din Android-telefon, til endnu flere højttalere, så udvides Chromecast built-in til flere mærker, i første omgang alle Bose smart-højttalere og soundbarer i løbet af de næste måneder."



Flere nyheder

'Hotel Transylvania 4' skipper biografen, har premiere på Amazon i dag

14 Jan 2022 |

Xbox Series X ejere klager over problemer med UHD Blu-ray afspilning

14 Jan 2022 |

Hollywoods Filmmaker Mode udbygges til at bruge lyssensorer i TV

14 Jan 2022 |

2021 blev et endnu dårligere dansk biografår end 2020

13 Jan 2022 |

Analyse: Max-lancering sender HBO tilbage i nordisk streaming top-3

13 Jan 2022 |