Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHDMI 2.1a lader skærme kommunikere deres egenskaber til afspillere - FlatpanelsDK

HDMI 2.1a lader skærme kommunikere deres egenskaber til afspillere

23 Dec 2021 | Rasmus Larsen |

En kommende revision af HDMI 2.1, kaldet HDMI 2.1a, vil gøre HDMI-linket mere intelligent og lade skærme kommunikere deres egenskaber til afspillere. Mange enheder kan opdateres.

HDMI 2.1a revision

Ligesom HGIG (HDR Gaming Interest Group) vil en ny funktion under HDMI 2.1 kunne lade kildeenheden tilpasse sit HDR-videooutput til den enkelte skærm, såkaldt Source-Based Tone Mapping (SBTM). HDMI-organisationen forklarer (oversat):
I dagens miljø har ikke alle skærme samme HDR-kapacitet; nogle har forskellige farve- og lysstyrkeniveauer end andre. Dette er fint, når HDR-video såsom HDR10 og HLG sendes, fordi fjernsynet typisk vil kortlægge HDR-indhold ud over skærmens muligheder til de tilgængelige lysstyrke- og farveområder. Men nogle gange skal en kildeenhed kombinere forskellige typer indhold (HDR, SDR, dynamisk HDR, grafik) sammen på samme tid. Når du f.eks. ser en menu med videominiaturebilleder fra en streamingvideotjeneste, kan nogle af miniaturebillederne være HDR og andre kan være SDR, og menuen gengives ved hjælp af grafik. For at optimere kvaliteten af ​​det kombinerede indhold er der behov for behandling i kildeenheden, som ikke kan udføres inde i skærmen. Kildebaseret tone-mapping (SBTM) gør det muligt for kilden at sende et videosignal, der udnytter en specifik skærms HDR-kapacitet fuldt ud ved at justere dens output for bedre at udnytte hver skærms potentiale. Som med andre HDR-teknologier, i stedet for at anvende et fast sæt af farve- og lysstyrkeområder, tillader SBTM kilden at tilpasse sig en specifik skærm. SBTM kan også bruges af PC’er og spilleenheder for at eliminere manuel brugeroptimering til HDR.
SBTM er ikke et nyt HDR-format og det erstatter hverken HDR10, HDR10+, HLG eller Dolby Vision. Det er i stedet et mere intelligent kommunikationslink imellem afspiller og skærm. Der er ingen manuel 'SBTM Mode' ligesom der ikke er en manuel 'HGIG Mode'. HGIG er en alternativ måde, hvorpå det samme kan udnyttes og det er allerede taget i brug af f.eks. Sony. Læs også: Sony XH90: Ny opdatering med officiel VRR-support & HGIG

HDMI SBTM

HDMI Source-Based Tone Mapping (SBTM). Illustration: HDMI-organisationen

HDMI-organisationen siger, at mange enheder kan firmware-opdateres, så de fungerer med SBTM. Det kan virke med medieafspillere, PC’er, spilkonsoller, set-top-bokse og andre typer kilder. Både afspiller og skærm skal understøtte SBTM før det fungerer. Det vil virke med alle HDMI-kabler. Læs også: HDMI 2.0-enheder er nu HDMI 2.1-enheder: "HDMI 2.0 eksisterer ikke længere" Producenter af TV, monitorer, afspiller, konsoller og andre enheder kan reklamere med ‘HDMI SBTM’ som en supporteret funktion under HDMI 2.1. Vi jagter mere information på CES-messen i næste måned. - Kilde: HDMI.org

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |