Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung 2022 TV og Nvidia RTX 20/30 grafikkort får HDR10+ Gaming - FlatpanelsDK

Samsung 2022 TV og Nvidia RTX 20/30 grafikkort får HDR10+ Gaming

23 Dec 2021 | Rasmus Larsen |

Samsungs nye TV-skærme og monitorer samt udvalgte Nvidia-grafikkort bliver de første enheder, der kan håndtere ny gaming-udvidelse af HDR10+ formatet. Redout 2 bliver et af de første spil.

HDR10+ Gaming i 2022

I oktober præsenterede Samsung sit modspil til Dolby Vision gaming. Den såkaldte 'HDR10+ Gaming'-udvidelse er skabt til at fungere sammen med lokal spilafvikling (konsol/PC) og spil-streaming. Forud for CES 2022 messen har Samsung bekræftet, at udvalgte 2022 4K og 8K TV (QB70A-serien og opefter) samt uspecificerede monitorer vil få understøttelse af HDR10+ Gaming. - "We are extremely proud to announce that the new HDR10+ Gaming standard will be adopted by Samsung’s 2022 Neo QLED line up with the Q70 TV series and above and gaming monitors, allowing users to enjoy a game-changing experience through cutting-edge visuals and richer, life-like images," sagde Seokwoo Yong, chef for R&D ved Visual Display Business hos Samsung Electronics.

HDR10+ Gaming Samsung TV

Samsungs 2022 TV får HDR10+ Gaming

Samsung kommenterede ikke på modeller fra 2021 og 2020, så det virker sandsynligt, at kun 2022-modellerne får HDR10+ Gaming. LG opdaterede 2020- og 2021-modeller med spil-versionen af Dolby Vision (med 120Hz VRR) HDR10+ Gaming kan afvikle spil i op til 120Hz med VRR og kan automatisk kalibrere HDR-billedet til at passe til den givne skærms egenskaber. Flere detaljer fremgår her.

HDR10+ Gaming Samsung TV

Samsungs 2022-monitorer får også HDR10+ Gaming

Nvidia-grafikkort, første spil

Som del af udmeldingen bekræftes det, at Nvidia GeForce RTX 30 Series, RTX 20 Series og GTX 16 Series grafikkort ligeledes vil få understøttelse af HDR10+ Gaming. Det sker med opdatering af drivere i løbet af 2022. - "Nvidia GeForce gamers can enjoy a brighter, more vivid and consistent HDR gaming experience on their monitors or TVs from the support of the new HDR10+ Gaming standard," sagde Vijay Sharma, chef for Product Management hos Nvidia. Eftersom Samsung har allieret sig med Nvidia så forventer vi ikke, at spilkonsoller som PlayStation og Xbox får HDR10+ Gaming. Sony har modstået HDR10+ siden starten, mens Microsoft for nylig har aktiveret Dolby Vision gaming på Xbox Series S/X. De første spil, der tager mulighederne i HDR10+ Gaming i brug, er Redout 2 og Pinball FX fra Saber Interactive. Game Mechanic Studios' Happy Trails and the Kidnapped Princess er en anden titel. - "We are very excited to help usher in a new era of video game picture quality. By adopting HDR10+ Gaming, gamers of all ages will enjoy cutting-edge visuals for the best overall gaming experience," sagde Todd Hollenshead, Head of Publishing hos Saber Interactive. "The HDR10+ Gaming standard is genuinely raising the bar, and we are proud to be at the forefront of bringing it to market with games like Redout 2, the fastest 8K anti-gravity racer ever made, and with Pinball FX, the king of digital pinball, brought to life in a brand-new way." CES 2022 messen afholdes i starten af januar, hvor vi får flere detaljer om nyhederne.

HDR10+ Gaming

HDR10+ til gaming. Kilde: SDC21



Flere nyheder

Google lukker Stadia spiltjenesten

30 Sep 2022 |

Allente lancerer app til nyere LG webOS Smart TV

29 Sep 2022 |

Power åbner snart Danmarks største elektronikvarehuse

29 Sep 2022 |

Dell på vej med billigere Alienware QD-OLED monitor

29 Sep 2022 |

Samsungs Tizen-platform findes nu i Smart TV fra andre mærker

28 Sep 2022 |