Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEr 'Squid Game' eller 'Ulven kommer' mest populær? DFI udgiver hitlister - FlatpanelsDK

Er 'Squid Game' eller 'Ulven kommer' mest populær? DFI udgiver hitlister

08 Dec 2021 | Per Fanefjord Laursen |

Flatpanels dykker ned i Det Danske Filminstituts nye fyldige hitlister, der kaster lys over det reelle styrkeforhold mellem de utallige serier, målt på akkumulerede seertal.

Tal fra Det Danske Filminstitut

De mest sete tv-serier i Danmark, målt på antal akkumulerede seere, er primært vist på DR1 og TV 2, men en ny opgørelse fra Det Danske Filminstitut vidner også om stor bredde og mangfoldighed i interessen for genrer og kanaler/tjenester.
Sanne Juncker
Sanne Juncker, strategisk leder, DFI. Foto: DFI
Flatpanels er dykket ned i Det Danske Filminstituts nye værktøj, der indeholder 220 serier på tværs af fiktion og dokumentar. Data er indsamlet løbende i årene 2018 til nu. DFIs tal er ikke komplette hitlister, men et udpluk af serier, som DFI har med i seriekataloget. Listerne måler styrkeforholdet mellem de serier, som er med i udvalget, forklarer Sanne Juncker Pedersen, der er strategisk leder i Det Danske Filminstitut. Hun uddyber: - "Når man studerer listerne, skal man huske, at nogle serier har kørt over mange år. F.eks. Friends, hvis udbredelse ikke kan tilskrives HBO, men også dens tidligere flow-tv succes," siger Sanne Juncker Pedersen.

Top-20 serier: Alle streamingtjenester/kanaler

Tjeneste Andel af danskereAntal danskere
MatadorDR64%3,15 mio.
KrønikenDR50%2,46 mio.
BadehotelletTV 242%1,94 mio.
Friends (Venner)HBO40%1,84 mio.
RitaTV 2 / Netflix40%1,83 mio.
ForbrydelsenDR37%1,71 mio.
Klovn sæson 7TV 233%1,62 mio.
DicteTV 233%1,62 mio.
BroenDR31%1,46 mio.
BorgenDR31%1,45 mio.
ArvingerneDR26%1,26 mio.
Hvide sandeTV 227%1,25 mio.
SygeplejerskolenTV 226%1,12 mio.
Game of ThronesHBO25%1,17 mio.
Klovn sæson 8TV 225%1,15 mio.
SherlockNetflix23%1,12 mio.
Orange is the New BlackNetflix22%1,09 mio.
Breaking BadNetflix23%1,06 mio.
Sex and the CityHBO22%1,01 mio.
Ulven kommerDR21%0,97 mio.
Flatpanels. Kilde: DFI

Ny dansk thriller gør det godt

Den mest sete er – ikke overraskende – Matador, så kommer Krøniken og Badehotellet. Dernæst følger Friends, Rita, Forbrydelsen og Klovn (sæson 7), Dicte og Broen. De følgende titler på listen er Borgen, Arvingerne og Hvide Sande. De mest sete serier alene på Netflix i Danmark er Sherlock, Orange is the New Black, Breaking Bad – fulgt af Modern Family, House of Cards og Suits. Højt på Netflix-listen er også andre meget profilerede titler, som The Crown, den relativ nye danske thriller Kastanjemanden og crazy-doc serien Tiger King.

Kastanjemanden

Kastanjemanden er populær i Danmark og forventes at rykke op på listerne

Kastanjemanden er akkumuleret set af hele 815.000 over kun cirka 8 uger. - "Kastanjemanden ligger rigtig pænt, og jeg forventer, at den vil stige en smule næste gang, vi måler i marts 2022," spår Sanne Juncker Pedersen. Den nordiske serie, The Rain, er et par trin nede af Netflix-listen. Den er set af 647.000 danskere. Læs også: Hold øje med disse danske tv-serier i 2022

Top-20 serier: Netflix

Andel af danskereAntal danskere
Sherlock23%1,12 mio.
Orange is the New Black22%1,09 mio.
Breaking Bad23%1,06 mio.
Modern Family19%0,93 mio.
House of Cards18%0,84 mio.
Suits18%0,84 mio.
The Crown18%0,83 mio.
Kastanjemanden18%0,82 mio.
Tiger King16%0,75 mio.
The Queen's Gambit16%0,74 mio.
Stranger Things15%0,69 mio.
The Rain14%0,65 mio.
Papirhuset (La Casa de Papel/Money Heist)13%0,59 mio.
Peaky Blinders12%0,59 mio.
Narcos12%0,58 mio.
Sex Education12%0,55 mio.
Bridgerton12%0,54 mio.
Lupin12%0,54 mio.
Døde piger lyver ikke11%0,52 mio.
The Witcher11%0,50 mio.
Flatpanels. Kilde: DFI

Kaster lys over det reelle styrkeforhold

Opgørelserne fra DFI viser, at den aktuelt meget profilerede serie, Squid Game, er set af 500.000 danskere (11%), mens – til eksempel – DR1-dramaet Ulven kommer er set af knap én mio. (21%). - "Tallene nuancerer den pressedækning, der er af serierne. 'Squid Game' bliver omtalt som storhittende, implicit også i Danmark, mens en dobbelt så stor serie som 'Ulven kommer' i overvejende grad får dækning for sine gode anmeldelser og store betydning. Jeg tror, at mange måske har det indtryk, at 'Squid Game' lige nu har større udbredelse, end 'Ulven kommer'. Men det er ikke tilfældet, selvom 500.000 seere stadig er pænt," siger Sanne Juncker Pedersen. Læs også: DR: Techgiganters streaming-ambitioner vil gøre det sværere at finde dansk indhold

Danske film viser fornem udbredelse

Efter et dyk i hitlisterne, noterer Sanne Juncker Pedersen sig også, at de danske film helt generelt nyder flot udbredelse på tværs af vinduer. Til eksempel er Druk set af to mio. efter ét år. Den første Ternet Ninja-film er set af 1,7 mio., og Dronningen er set af 1,2 mio. Hun påpeger også, at Blinkende lygter fra 2000 på nuværende tidspunkt er set af 54% af danskerne over 15 år – svarende til 2.660.000 danskere.

Metode: DFIs nye hitlister

Værktøjet med hitlister er baseret på data fra Filminstituttets løbende undersøgelser 'Vidste du'. Det er kvantitative undersøgelser baseret på 2.500 interview i et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 15-79 år. Data indsamles online via et repræsentativt danmarkspanel i samarbejde med analysebureauet YouGov. Tilføjelser til basen sker to gange om året. Når en serie måles flere gange, er det altid den nyeste data, der gøres tilgængelig. Danskerne angiver selv, om de har set/ikke set serierne, der listes i analysen.
Flatpanels
- Kilde: Det Danske Filminstitut

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |