Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDVB klar med første tuner-specifikation til kanaler i 8K UHD - FlatpanelsDK

DVB klar med første tuner-specifikation til kanaler i 8K UHD

25 Nov 2021 | Rasmus Larsen |

DVB, som er tunerstandarden i bl.a. Europa, har frigivet sin første specifikation til 8K UHD. Det er første skridt mod tv-kanaler i den højere opløsning.

8K kommer til at tage tid

Nordamerika begyndte i 2020 udrulning af ATSC version 3.0, som kan håndtere 8K. Europa, Australien, Afrika, Mellemøsten og store dele af Asien bruger i stedet DVB som tunerstandard til tv-kanaler. DVB kan nu i teorien også levere 8K UHD på tv-kanaler. Det sker med første specifikation, der til at starte med anvender HEVC (H.256) video-komprimering, som ligeledes bruges til 4K-signaler. DVB kan håndtere 8K over broadcast (DVB-tunere) og bredbånd (DVB-DASH). - "DVB Steering Board har godkendt specifikationsopdateringer, der introducerer muligheder for at levere 8K UHD-videotjenester for første gang. Disse opdateringer, der udvider eksisterende understøttelse af HEVC-codec, er det første trin i en række vigtige tilføjelser, der er planlagt til DVB-videokodningsspecifikationerne. Disse vil sikre, at DVB fortsat leverer den mest omfattende og fleksible værktøjskasse til levering af næste generations tv-tjenester via broadcast og bredbånd," lyder det fra DVB-organisationen. Det vides ikke, hvornår TV-producenterne får understøttelse, men taget det nuværende landskab af 4K-kanaler i betragtning, så bør man næppe forvente tv-kanaler i 8K-opløsning i nærmeste fremtid. Læs også: Analyse: "8K vil vokse meget langsomt, endnu langsommere end vi troede" Streamingtjenester som DRTV, Disney+, Netflix og TV 2 Play følger ikke ATSC- og DVB-specifikationerne, men gør dog brug af samme videoformater, eksempelvis HEVC.

Nyere videoformater senere

DVB vil senere inkludere nyere og mere effektive videoformater under 8K UHD-specifikationen. Det vil sikre, at en 8K-kanal optager mindre båndbredde i sendenettet. - "De tre nye kandidater til codecs, som til at starte med er blevet identificeret som mulige tilføjelser, er AV1, AVS3 og VVC," sagde DVB-gruppen i juli 2021. "High dynamic range (HDR) og high frame rates (HFR vil også være supporteret." Den første udvidelse kommer i form af VVC (Versatile Video Coding), der er den officielle afløser for HEVC. Det forventes, at VVC inddrages i DVB's 8K UHD-specifikation i "starten af 2022".

DVB ATSC regions

Kilde: Wikipedia

- Kilde: DVB

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |