Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips' nye subwoofer forbinder trådløst til TV med DTS Play-Fi - FlatpanelsDK

Philips' nye subwoofer forbinder trådløst til TV med DTS Play-Fi

23 Nov 2021 | Rasmus Larsen |

Philips tager endnu et skridt på vejen mod at gøre TV-lyd trådløst. Subwooferen TAW8506 kan bindes op på DTS Play-Fi, som er indbygget i nyere TV, alene eller sammen med baghøjttalere.

Trådløs TV-subwoofer

TV-topmodeller fra Philips har i de seneste år tilbudt kablet subwoofer-forbindelse. Nu tager man skridtet videre med trådløs subwoofer-forbindelse. Philips har valgt at satse på DTS Play-Fi som platform til trådløs lyd. Den gør det muligt at forbinde DTS Play-Fi-kompatible højttalere trådløst til TV-skærmen for at udvide lydbilledet i stuen. Der kræves ikke en receiver. Subwooferen virker med visse 2021 OLED og LCD TV (se tabel). Philips havde allerede DTS Play-Fi i 2020, men der kom i 2021 en udvidelse til systemet, som tilsyneladende kræves for at forbinde subwooferen. Foruden subwoofer, kan brugere tilslutte baghøjttalere trådløst, hvilket virker med 9-serien (2021) men ikke 8-serien (PUS8506).

Philips TAW8506 subwoofer

Trådløse baghøjttalere kan også kobles på DTS Play-Fi, men det kræver Philips 9-serien

TAW8506 har en 8-tommer basenhed og yder 150W RMS (300W maks). Den kræver naturligvis stadig strømstik. Flere specifikationer fremgår af tabellen. Det oplyses ikke, om DTS Play-Fi virker med Dolby-formater. Subwooferen opsættes og forbindes til TV-skærmen vha. 'Philips Sound' appen eller DTS Play Fi-menuen i skærmen. Andre producenter prøver ligeledes kræfter med trådløs TV-lyd. Bluetooth kan overføre TV-lyd til hovedtelefoner, mens WiSA giver trådløs TV-lyd i højere kvalitet på bl.a. LG og B&O TV. Apple TV 4K har et udbygget trådløst lydsystem til video-, spil-, menu- og eARC-lyd, men det er pt. begrænset til HomePod. Roku i USA har bygget trådløs TV-lyd på dansk teknologi. TAW8506 er endnu ikke landet på de danske hylder, men kan findes i Tyskland til 400 Euro.

2021 Philips TV kompatible med TAW8506-subwoofer

Philips TAW8506 – specifikationer

Philips TAW8506 subwoofer Lyd Udgangseffekt 150 W RMS. 300 W maks. (10 % THD) Højttalere Subwoofer-type Aktiv trådløs subwoofer Subwoofer-enhed 1 x 8" basenhed Frekvensområde for subwoofer 40 - 150 Hz Subwoofer-impedans 3 ohm Strøm Strømforsyning 100-240 V AC, 50/60 Hz Subwoofer-strømforbrug i standby <0,5 W Tilslutningsmuligheder DTS Play-Fi-subwoofer-kanal Ja Wi-fi IEEE 802.11 a/b/g/n/ac 2,4 GHz/5 GHz Netværksopsætning Philips Sound-app drevet af DTS Play-Fi PS Fine Tune-app Medfølgende tilbehør Netledning Lynhåndbog Globalt garantibevis Mål Mål på produkt (B x H x D) 24 x 39 x 40 cm Emballage (B x H x D) 53 x 47 x 32 cm Bruttovægt 10,8 kg Nettovægt 8,6 kg Taravægt 2,2 kg
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |