Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Electronics når milepæl på 10 mio. solgte OLED TV - FlatpanelsDK

LG Electronics når milepæl på 10 mio. solgte OLED TV

19 Nov 2021 | Rasmus Larsen |

LG Electronics har sendt mere end 10 mio. OLED TV afsted siden lanceringen af den første model i 2012-2013, ifølge analysefirmaet Omdia. Salget accelererer hastigt.

OLED TV milepæl

Det tog den sydkoreanske TV-producent 7-8 år at sælge de første 5 mio. OLED TV, men det tog kun 2 år at sælge de næste 5 mio., noterer det koreanske nyhedsbureau Yonhap sig. - "Analysefirmaet Omdia siger, at LGs TV-forretning oplevede stærk vækst i perioden juli-september, hvor man solgte 899.000 enheder af OLED TV, en stigning på hele 80 procent i forhold til samme periode sidste år," skriver Yonhap. "I årets første ni måneder blev der sendt i alt 2,63 millioner enheder af LG OLED TV afsted, hvilket er dobbelt så mange som for et år siden, og salget overgår allerede sidste års samlede salg." Det fremgår ikke af tallene, hvor mange OLED TV andre producenter såsom Sony, Panasonic og Philips (der er ca. 20 i alt) har solgt, men det fremgår, at det globale salg af OLED TV nåede 1,53 mio. i tredje kvartal af 2021. Salget forventes at stige til 2 mio. i fjerde kvartal, hvilket bringer totalen for 2021 op på 6,5 mio. (stigning på 80%). I tredje kvartal stod LG Electronics for knap 60% af salget af OLED TV globalt, og OLED TV repræsenterer snart over 30% af selskabets totale omsætning på TV-skærme.

LG OLED TV 2012

LG's first OLED TV from 2012. Photo: LG Electronics

Samsung udfordrer LG næste år

LG Electronics præsenterede sit første store (55-tommer 1080p) OLED TV i starten af 2012 og satte det senere på året til salg i visse regioner for 8000 dollars, før det kom bredere ud i 2013. Du husker måske, at LG havde en kort flirt med buede skærme før selskabet fandt fodfæste. Tidlige modeller understøttede også passiv 3D-teknologi. LG sælger i dag 48- til 88-tommer OLED TV med enten 4K- eller 8K-opløsning. Selskabet forventes at udvide serien til at omfatte både 42-tommer og 97-tommer modeller næste år. Samsung præsenterede sit første OLED TV på samme tid, men opgav senere projektet med at kommercialisere RGB OLED pga. lavt produktionsudbytte. Samsung, som er en af de få producenter uden den nye teknologi, forventes at vende tilbage næste år med en ny QD-OLED paneltype. Sony rygtes også på vej med QD-OLED TV mens TCL, der ligeledes har været afholdende, investerer i teknologi til print af OLED. - Kilde: Yonhap, Omdia

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |