Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXee bliver til See: Disney træder ud, NENT får ansvaret - FlatpanelsDK

Xee bliver til See: Disney træder ud, NENT får ansvaret

18 Nov 2021 | Rasmus Larsen |

YouSees tv-kanal skifter navn fra Xee til See. Det sker i forbindelse med, at Disney-ejede Fox træder ud af samarbejdet, mens NENT øger sin rolle og sikrer fortsat adgang til Premier League.

Disney træder ud

YouSee lancerede i 2019 egen tv-kanal i form af Xee. Det skete i samarbejde med amerikanske Fox, som senere på året blev opkøbt af Disney. Disney har sidenhen haft travlt med at lukke tv-kanaler i Danmark og andre lande for at kunne rykke bl.a. Disney- og Fox-indhold til Disney+. Nu træder Disney også ud af kanalsamarbejdet med YouSee. Det bekræftes over for Flatpanels. - "Fra nytår skifter tv-kanalen navn til See. NENT’s rolle i samarbejdet udvides fra det nuværende redaktionelle ansvar på alle sportudsendelser til at dække det samlede redaktionelle ansvar for kanalen See. Samtidig træder Disney ud af kanalsamarbejdet. For seerne vil en stor del af indholdet på kanalen forblive det samme," fremgår det af et skriftligt svar fra YouSee til Flatpanels. Læs også: Disney lukker 100 tv-kanaler verden over

See kanal YouSee

Xee bliver til See og skifter lofo

NENT tager ansvaret

NENT, der står bag TV3 og Viaplay, øger sin rolle og lukker hullet i indholdsfladen med bl.a. originalproduktioner fra Viaplay. See vil stadig byde på Premier League-fodbold og originalproduktioner fra YouSee såsom Sunday. - "Vi har haft et rigtig godt samarbejde med både Disney og NENT siden lanceringen af Xee i 2019, og vi er glade for, at vores kunder også i 2022 vil kunne følge verdens bedste fodboldliga samt se en perlerække af seriehits fra både Danmark og udlandet på See," siger Kim Poul Christensen, mediedirektør i Nuuday. Efter nytår vil man på See kunne se serier som House of Cards, Breaking Bad, The Simpsons, Blacklist, Friheden og den kommende YouSee Original Den bedste tid med komikeren Lasse Madsen. Flere titler vil blive offentliggjort tættere på årsskiftet. See er tilgængelig for alle YouSee tv-kunder og kan tilvælges på YouTv. Kanalen findes også hos bl.a. Boxer og Stofa. Som en nyhed oplyser Waoo på deres hjemmeside, at de tager See-kanalen ind.



Flere nyheder

Disney øger indholds-investering til over 200 mia. kroner i 2022

26 Nov 2021 |

Black Friday: Opdateret med Apple Store, Humac, B&O-butikker mm.

26 Nov 2021 |

Parknet hæver priserne på tv-pakker med op til 30 kr/md.

25 Nov 2021 |

DVB klar med første tuner-specifikation til kanaler i 8K UHD

25 Nov 2021 |

Samsungs The Frame ligner et hit og nærmer sig 2 mio. solgte TV

25 Nov 2021 |