Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAnalyse: 1,4 mio. danske husstande betaler specifikt for sports-tv - FlatpanelsDK

Analyse: 1,4 mio. danske husstande betaler specifikt for sports-tv

12 Nov 2021 | Rasmus Larsen |

Over halvdelen af de danske husstande betaler specifikt for sport via kanaler eller streaming, og det er en meget loyal kundegruppe, som er klar til at rykke med sporten. Det viser Mediavisions analyse.

Sport på tv i Danmark

Når mange danskere vælger at holde fast i tv-pakken på trods af årlige prisstigninger, så er sporten en del af forklaringen. 1,4 millioner danske husstande, eller 56%, betaler specifikt for at se sport, ifølge Mediavision. - "Mediavisions analyse peger også på, at visse sportsrettigheder har en særdeles loyal kundegruppe. Disse kunder sætter så stor pris på deres favoritsportsgrene, at de vil overveje at følge med, hvis rettigheden flytter. I Danmark gælder dette først og fremmest fodboldrettigheder såsom Champions League, Premier League og La Liga. Næsten halvdelen af kunderne svarer, at de vil skifte tjeneste, hvis ligaen flytter. Loyaliteten bidrager også til en stor betalingsvilje for turneringssport," fremgår det. Så sent som i går udmeldte Waoo store prisstigninger, samtidig med, at de rykker al sport ned i mellempakken fra 2022. YouSee og andre distributører har ligeledes peget på sportsrettigheder, som den primære årsag til prisstigninger på tv-pakker.

En dyr fornøjelse

Sports-tv er en dyr fornøjelse. Specifikt for streaming, så lægger en husstand, der abonnerer på sport, i gennemsnit det dobbelte beløb ift. en husstand, som ikke aktivt har tilvalgt sport. - "Når det gælder husstande med streamingtjenester med sportspakke, viser analysen, at disse i gennemsnit betaler dobbelt så meget som de husstande, der ikke specifikt abonnerer på sport. En husstand med sport betaler ca. 310 kroner om måneden for SVOD (abonnement til streaming, red), sammenlignet med 155 kroner om måneden for en husstand, som ikke betaler specifikt for sport. Desuden har sportsabonnenterne generelt flere streamingabonnementer. Konklusionen er, at husstande med sport er meget vigtige for det danske streamingmarked." Læs også: Guide: Streamingtjenester, TV-platforme & apps Sport er stadig noget, der primært hører tv-pakker til, men der findes flere forsøg med at bryde sporten ud i særskilte tjenester. F1, NFL og MLB er nogle af de aktører, som har egne streamingtjenester. Strive Sport forsøgte sig i en periode med La Liga og Serie A, men solgte senere rettighederne til TV 2. - Kilde: Mediavision



Flere nyheder

Hvorfor du ikke bør bruge PlayStation og Xbox til streaming

05 Oct 2022 |

Disney+ understøtter nu 4K HDR på PlayStation 5

05 Oct 2022 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i oktober

05 Oct 2022 |

LG lancerer 136" microLED TV. Pris? 2,25 mio. kroner

04 Oct 2022 |

Samsung Display fremviser OLED-skærm der kan trækkes ud

04 Oct 2022 |

Apple giver Will Smiths 'Emancipation' premiere i december

04 Oct 2022 |