Danmarks største tv-distributør, YouSee, taber fortsat tv-kunder i hastigt tempo. Tv-kundebasen i Danmark toppede på 1,41 mio. kunder, men er sidenhen faldet til 994.000.
Nye tab i 3. kvartal
Omtrent 12.000 danske husstande opsagde i 3. kvartal 2021 deres tv-abonnement hos YouSee. Det fremgår af kvartalsregnskabet. Det er en del af den generelle tendens med, at danskere opsiger den klassiske tv-pakke for at rykke til streaming.
Da YouSee havde fleste tv-kunder ved indgangen til 2015 nåede de ud i 1,41 mio. danske stuer. Siden da har tv-distributøren mistet kunder i alle kvartaler, med kun én undtagelse.
Den interaktive graf (Infogram) kan ikke fremvises pga. dine valg i cookie-boksen.
YouSee håber på at kunne tiltrække nye kunder gennem aftaler bl.a. Norlys og Fibia, som indebærer, at tv-pakker og bredbånd kan tilbydes på andre parters fibernet.
Samtidig står eksisterende kunder dog til at modtage prisstigninger på op til 50 kr/md., når YouSee fra årsskiftet hæver priserne på både tv-pakker og Bland Selv.
YouSees tv-omsætning gik i 3. kvartal 2021 tilbage med 1,3% til 847 mio. kroner.
- Kilde: TDC-regnskab