Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasontvOS 15.1: SharePlay på Apple TV, rumlig og tabsfri lyd på HomePod - FlatpanelsDK

tvOS 15.1: SharePlay på Apple TV, rumlig og tabsfri lyd på HomePod

25 Oct 2021 | Rasmus Larsen |

Apple har frigivet tvOS 15.1, som gør det muligt at dele indhold med familie og venner mellem Apple-platforme via SharePlay. Opdateringen udbygger også lydunderstøttelsen på HomePod.

tvOS 15.1 til Apple TV

I tillæg til alle de nye funktioner i tvOS 15 såsom Spatial Audio (rumlig lyd), AirPods auto-detektion, HomePod mini parring samt 'quick resume' spil-funktion, så åbner tvOS 15.1 for SharePlay der oprindeligt skulle være kommet i tvOS 15. SharePlay gør det muligt at dele medieindhold med familie og venner over FaceTime-systemet, som nu virker i en eller anden form på Apple TV. - "SharePlay fungerer på tværs af iPhone, iPad og Mac, og med de delte kontrolfunktioner kan alle i en SharePlay-session trykke på play eller pause eller spole frem. SharePlay kan til og med bruges på Apple TV, så brugerne kan se serier og film på den store skærm, mens de snakker over FaceTime, og SharePlay sørger for, at afspilningen foregår synkront hos alle parter. Disney+, ESPN+, HBO Max, Hulu, MasterClass, Paramount+, Pluto TV, TikTok, Twitch og mange andre integrerer SharePlay i deres apps," lød det fra selskabet tidligere på året. Der er en ny SharePlay-menu tilgængelig fra kontrolcentret på Apple TV. Apple starter udrulning af tvOS 15 i dag på Apple TV HD og Apple TV 4K.

tvOS 15

SHAREPLAY ER APPLES VERSION AF SAMSENING, SOM ER BUNDET OP PÅ FACETIME

HomePod 15.1 opdatering

HomePod, der kører på tvOS, får også to nye funktioner, som oprindeligt skulle have været introduceret med tvOS 15. Med tvOS 15.1 tilføjes Spatial Audio med Dolby Atmos, altså Apples system til rumlig lyd, der kan arbejde med lydformater som Dolby Atmos. Det vil kun virke på den originale – nu udfasede – HomePod. HomePod-højttalerne kunne allerede håndtere Dolby Atmos, når de er fast parret til Apple TV 4K. Nyheden består altså i, at HomePod nu kan udnytte Spatial Audio til musik i Dolby Atmos (og måske andre mediefiler i fremtiden) direkte på højttaleren – uden behov for Apple TV 4K. Læs også: Test: Apple TV 4K 2021 Herudover er der åbnet for lossless, altså tabsfri, lydkvalitet fra Apple Music direkte til HomePod og HomePod mini. De nye funktioner kan aktiveres og styres fra 'Hjem' appen på en iOS-enhed (kræver iOS 15.1): Home Settings -> User profile -> Media -> Apple Music. Softwareversion 15.1 til HomePod er ligeledes tilgængelig i dag.

HomePod 15.1 udgivelsesnoter

Software version 15.1 includes support for new audio features for your HomePod. This update also includes performance and stability improvements. - Spatial audio with Dolby Atmos support on HomePod - Lossless playback with Apple Music on HomePod and HomePod mini
Flatpanels



Flere nyheder

Premiere: Ny dansk tv-serie fra Netflix handler om blodtørstige nisser

28 Nov 2021 |

Disney øger indholds-investering til over 200 mia. kroner i 2022

26 Nov 2021 |

Black Friday: Opdateret med Apple Store, Humac, B&O-butikker mm.

26 Nov 2021 |

Parknet hæver priserne på tv-pakker med op til 30 kr/md.

25 Nov 2021 |

DVB klar med første tuner-specifikation til kanaler i 8K UHD

25 Nov 2021 |