Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic rykker al TV-produktion fra egen fabrik til partner - FlatpanelsDK

Panasonic rykker al TV-produktion fra egen fabrik til partner

22 Oct 2021 | Rasmus Larsen |

Panasonic vil fra næste år indstille produktionen af TV-skærme på egen fabrik i Pilsen, Tjekkiet. Der kommer nye TV-modeller i 2022, men de skal produceres hos en ekstern partner.

Panasonic fortsætter med TV

Beslutningen er taget og Panasonic har informeret om forholdene internt tidligere på ugen. Selskabet har netop bekræftet informationen overfor Flatpanels. Det betyder dog ikke et farvel til TV-skærme fra Panasonic. Produktionen af nye Panasonic TV rykkes til en ekstern partner, mens al produktudvikling fortsætter internt. Det oplyses ikke, hvilken produktionspartner, der er tale om. Nikkei har tidligere nævnt TCL som mulig partner. - "I denne uge har vi internt modtaget informationen om, at vi flytter produktionen af ​​vores fremtidige TV-modeller fra fabrikken i Tjekkiet til en ekstern partner," skriver Panasonic i en udmelding til Flatpanels. "Vi vil fortsætte vores satsning på TV og tilbyde mange nye modeller i 2022, og al produktudvikling i både Japan og i Europa (Langen, Tyskland) vil fortsætte. Vi garanterer, at vi fortsat vil have konkurrencedygtige modeller og den bedste billedkvalitet. Den eneste forskel er, at vores fremtidige TV-modeller samles på en anden fabrik"

Panasonic Tjekkiet

Panasonics TV-fabrik i Pilsen, Tjekkiet. Foto: Selskabet

Panasonic havde allerede rykket en del af TV-produktionen til partnere. De dyrere modeller, heriblandt flere LCD TV og OLED TV, blev dog produceret på fabrikken Tjekkiet, som har over 1000 ansatte. Fabrikken i Tjekkiet blev etableret i 1996 til produktion af billedrørs-TV og senere plasma-TV. Fabrikken lukkes ikke helt ned. Den vil blive nedskaleret og fremover producere andre typer videoprodukter såsom Blu-ray-afspillere samt varmepumper.



Flere nyheder

Premiere: Ny dansk tv-serie fra Netflix handler om blodtørstige nisser

28 Nov 2021 |

Disney øger indholds-investering til over 200 mia. kroner i 2022

26 Nov 2021 |

Black Friday: Opdateret med Apple Store, Humac, B&O-butikker mm.

26 Nov 2021 |

Parknet hæver priserne på tv-pakker med op til 30 kr/md.

25 Nov 2021 |

DVB klar med første tuner-specifikation til kanaler i 8K UHD

25 Nov 2021 |