Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonF1 TV app er landet på Apple TV - FlatpanelsDK

F1 TV app er landet på Apple TV

20 Oct 2021 | Rasmus Larsen |

Streamingtjenesten til Formel 1 er endelig blevet klar som app til Apple TV. F1 TV løftede tidligere på året streamingkvaliteten til 1080p50.

F1 streaming på TV'et

Den officielle streamingtjeneste til Formel 1, F1 TV, blev lanceret i 2018 men kun til de små skærme. Man lovede dengang apps til TV-platforme, men det skulle tage yderligere 3 år at komme op på de store skærme. F1 TV er nu endelig blevet klar som app til Apple TV, hvor man med et abonnement kan se live-streaming fra Formel 1 samt F2, F3 og Porsche Supercup. Der er replays og højdepunkter samt talkshow og andre udsendelser tilgængelige til streaming – over 2000 timers video i alt. I appen til Apple TV er det desuden muligt at skifte mellem kameraer og høre team-radio.

F1 TV Apple TV

F1 TV app til Apple TV

Streamingkvaliteten hos F1 TV blev tidligere på året hævet til 1080p HD ved 50fps, altså 50 billeder per sekund hvilket giver et mere flydende billede. F1 TV kommer senere som app til Android TV og Amazon FireTV, ifølge selskabets egne udmeldinger. Tidligere på året kom understøttelse af AirPlay og Chromecast. Et F1 TV Pro abonnement, som giver adgang til Formel 1 live-streaming, koster i Danmark 110 Euro årligt eller 14 Euro månedligt. Mere information kan findes på formula1.com.



Flere nyheder

Premiere: Ny dansk tv-serie fra Netflix handler om blodtørstige nisser

28 Nov 2021 |

Disney øger indholds-investering til over 200 mia. kroner i 2022

26 Nov 2021 |

Black Friday: Opdateret med Apple Store, Humac, B&O-butikker mm.

26 Nov 2021 |

Parknet hæver priserne på tv-pakker med op til 30 kr/md.

25 Nov 2021 |

DVB klar med første tuner-specifikation til kanaler i 8K UHD

25 Nov 2021 |