Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEuropas største tv-distributør lancerer egne TV og udfaser parabol - FlatpanelsDK

Europas største tv-distributør lancerer egne TV og udfaser parabol

08 Oct 2021 | Rasmus Larsen |

Sky, som er Europas største tv-distributør, klipper kablet, starter udfasning af parabol-tv og omfavner streaming. Sky Glass er en serie af TV-skærme, hvor alt indholdet streames.

Fra parabol-tv til streaming

Ved en storstilet præsentation i går præsenterede britiske Sky sin fremtidsvision, der har omdrejningspunkt i egne TV-skærme, hvortil der streames egen tjeneste samt Disney+, Netflix m.fl. - "For første gang i Storbritannien kan du nu få Sky TV via WiFi, uden parabol, uden boks og uden besvær," lød budskabet fra selskabet. Sky er Europas største tv-distributør og er kendt primært som udbyder af parabol-tv i Storbritannien, Irland, Tyskland, Østrig, Schweiz og Italien. Og selvom danskere ikke kender meget til Sky, så ændrer det sig i 2022 med lanceringen af streamingtjenesten SkyShowtime.

Sky Glass TVs

Det er en markant udvikling, at Sky som den førende tv-distributør – og stor aktør på sport – starter udfasning af parabol-tv. Streamingteknologien er blevet moden og Sky gør klar til at opbygge et nyt økosystem. Læs også: Medierådgiver: SkyShowtime bør ikke undervurderes Det ville svare til, at Allente (Canal Digital og Viasat) udfasede parabol-tv eller måske nærmere, at YouSee – målt på lokal markedsposition – omfavnede streaming fuldt ud og lancerede egne TV-skærme.

Sky Glass TV-skærme

Hvad angår TV-skærmene, så hedder de Sky Glass. Der er tale om 4K LCD TV, som kommer i 43, 55 og 65 tommer, med HDR-support, stemmestyring, WiFi og Dolby Atmos-lyd fra seks indbyggede højttalere. Til andre rum sælges en lille boks, Sky Puck. Skærmteknologien i sig selv er ikke opsigtsvækkende, men fusionen af hardware, software og indhold er bemærkelsesværdig. Sky Glass bruger en TV-platform fra amerikanske Comcast, som ejer Sky. På platformen er der også blevet plads til apps fra partnere – 21 i alt.

Sky Glass TVs

På sin vis trækker det tråde til hvad Amazon, Apple og Google forsøger med hhv. Amazon Fire TV, Apple TV og Google TV. At samle indhold, tjenester, apps og andet på en TV-platform. Den aktør, som styrer platformen, kan blive fremtidens gatekeeper. Læs også: Drømmen én pris, ét kodeord, samlet kuratering af indhold – à la Spotify Sky ønsker at sælge TV-skærmene ligesom man sælger set-top-bokse, altså som månedligt abonnement sammen med en tv-tjeneste. Skærmene vil dog også kunne købes særskilt for hhv. £650, £850 og £1050. At vi lige pludselig ser TV-skærme fra f.eks. YouSee i Danmark, virker som en fjern tanke, men måske vi får mere at se til Sky Glass i fremtiden. Skærmene lanceres i England den 18. oktober og i visse andre europæiske lande hen imod slutningen af 2022.

Sky Glass – specifikationer

Display: Display type: LCD with quantum dots and Intelligent Zonal Technology Resolution: 3840x2160 HDR: Dolby Vision, HDR10, HLG HDMI: 3x HDMI, eARC and CEC supported USB C: 1 (for power only – up to 15w) Bluetooth: 5.0 LE & Classic WiFi: Wi-Fi 6 Audio: Speakers: Dolby 3.1.2 output 3.1.2 Configuration: 3x outwards-firing, 1x central subwoofer, 2x upwards-firing Audio format: Dolby Atmos Sound output: Up to 215W Sky Inside Delivery: WiFi or Ethernet HD broadband speed required: 10Mbps UHD broadband speed required: 25Mbps UHD x2 Sky Glass: 35Mbps Cables required: One power cable Channels: Up to 140 channels Apps: 21 Voice control: Far-field voice detection Search: Single search across live, on demand and apps Sky Glass TVs Eco features Power consumption (HDR): Small 43": 72 W Medium 55": 109 W Large 65": 160 W Power Saving: Auto-standby using motion / with no interaction, Overnight power saving, Ambient light sensor Packaging: Free from single-use plastic 100% recyclable, Certified CarbonNeutral
Flatpanels



Flere nyheder

Philips lancerer sit første 77" OLED TV

15 Oct 2021 |

Lemus lancerer nyt lydmøbel og rykker ind hos HiFi Klubben

14 Oct 2021 |

Realme lancerer Google TV stick – alternativ til Chromecast

13 Oct 2021 |

Opgørelse: Markant større efterspørgsel på PS5 end Xbox Series X i Danmark

13 Oct 2021 |

Allente på vej med ny Android TV boks med 4K HDR

13 Oct 2021 |

HBO Max: Lav abonnementspris holder i mindst 12 måneder

12 Oct 2021 |