Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony starter udrulning af HDMI 2.1 VRR, ALLM opdatering til XH90 – opdateret - FlatpanelsDK

Sony starter udrulning af HDMI 2.1 VRR, ALLM opdatering til XH90 – opdateret

01 Oct 2021 | Rasmus Larsen |

Sonys nye firmwareopdatering (v6.1288) åbner endelig for HDMI 2.1 VRR og ALLM på 2020-modellen XH90. Der kommer også Android 10. Her er downloadlink til firmwaren for Europa.
Opdateret 6.10.2021: Firmwaren ligger nu officielt tilgængelig på Sonys danske supportside. Tjek også den indbyggede opdateringsmenu på dit Sony XH90 – det kan dog tage længere tid før den dukker op her. Opdateret: I skiftelige svar til Flatpanels oplyser Sony, at denne første VRR opdatering ikke er endelig: "VRR has not been officially released for BRAVIA TVs. You can choose the VRR mode in the TV menu, but you may experience bugs. For the smoothest experience, we recommend waiting until VRR is officially released on BRAVIA TVs later this year," skriver Sony. Første opdatering frigives officielt mellem 6-13. oktober, men den anden kommer senere på året. Hvad angår VRR på andre TV-modeller siger Sony: "The timing is still under consideration, but we can assure you that the update will arrive later this year."

Endelig, men...

Den nye firmware er officielt ude i Kina. Sony har endnu ikke annonceret den for Europa og andre regioner, men firmwaren er dog online og kan installeres i alle regioner, som spottet af reddit-bruger Nathaniel_Wu. Firmware version 6.1288 gør Sony XH90 i stand til at bruge HDMI 2.1 VRR (Variable Refresh Rate). Det betyder, at skærmen kan justere sin opdateringsfrekvens i realtid til at matche billedraten på signalet fra PC eller spilkonsol. Det giver en mere flydende spiloplevelse med lavere forsinkelse. VRR-spændet er 48-120Hz. Xbox understøtter VRR, men Sony har endnu ikke udsendt den lovede VRR-funktion til PlayStation 5. Efter opdateringen får man i menuen 'Enhanced format (VRR)', som skal aktiveres. De første meldinger fra brugerne går på, at 4K120 stadig har reduceret opløsning, Dolby Vision er slået fra, og zone-styring er så godt som slået fra i VRR-tilstand, hvilket dog ikke er overraskende idet zone-styring kræver en vis mængde videoprocessering. Alle nuværende LCD TV slår zone-styring fra eller reducerer det kraftigt i VRR-tilstand, hvorfor billedet ser fladere ud (lavere kontrast, dårligt sortniveau). Sonys 2021-modeller kræver ligeledes en firmware-opdatering til VRR, men der er stadig intet nyt om denne.

Sony XH90 VRR

Android 10 og HDMI ALLM

Den nye firmware aktiverer også ALLM (Auto Low Latency Mode), hvilket lader TV'et automatisk skifte til spil-tilstand, når et spilsignal detekteres fra en konsol eller PC. Xbox understøtter ALLM, men det er endnu ikke understøttet på PS5. Firmwaren opgraderer desuden Android fra version 9 til version 10. Det giver mindre forbedringer, men ingen store nyheder på funktionalitet. Firmwaren er endnu ikke tilgængelig fra TV'ets menu eller Sonys supportside, men vi har inkluderet direkte links til firmwarefilen nedenfor. Denne skal downloades, hvorefter den zippede fil skal overføres til USB-nøgle. Flere brugere melder, at det virker, men Flatpanels har endnu ikke bekræftet, så vær varsom.

Sony VRR, ALLM, Android 10 firmware – v6.1288 udgivelsesnoter

Firmware v6.1288 download: - Europa: Firmware v6.1288 - North America: Firmware v6.1288 - Asia Pacific: Firmware v6.1288 - Latin America: Firmware v6.1288 Improvements with v6.1288: - Android version upgrade to Android 10 - Adopt the new version of the user main interface - Support VRR function - Support ALLM function - New "Mobile Phone Freelink" app function: You need to install the corresponding APP on the mobile phone to achieve this.
Flatpanels

Sony XH90 – specifikationer

Flatpanels
- Kilde: Sony Kina, reddit, Nathaniel_Wu

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |