Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApples ambitiøse sci-fi serie 'Foundation' har premiere - FlatpanelsDK

Apples ambitiøse sci-fi serie 'Foundation' har premiere

24 Sep 2021 | Rasmus Larsen |

Apple TV+ har i dag premiere på sci-fi serien Foundation, der er baseret på Isaac Asimovs episke fortælling. Serien er det mest ambitiøse projekt hidtil fra den stadig unge tjeneste.

Foundation på skærmen

Isaac Asimov udgav fra 40'erne og frem et af de mest toneangivende science fiction-værker i historien. Foundation-bøgerne er blevet hædret med en Hugo Award for 'Best All-Time Series' foran bl.a. Ringenes Herre. 20th Century Fox, HBO, Sony og Warner Bros har alle puslet med planer om at filmatisere bøgerne, men har måtte opgive. Fortællingen, der spænder 1000 år, er både episk og kompleks. Det blev i sidste ende Apple TV+, som tog chancen med det storstilede projekt i samarbejde med David S. Goyer (manuskriptforfatter på bl.a. The Dark Knight). Foundation har i dag premiere som tv-serie på Apple TV+. De 2 første afsnit ligger klar nu og der følger yderligere 8 afsnit i første sæson – et nyt hver fredag. Serien kan streames i op til 4K Dolby Vision HDR på billedsiden og Dolby Atmos på lydsiden. Apple TV+ har 7 dages gratis prøveperiode. Tjenesten findes i Apple TV appen på Apple TV-boks, Android TV, Google TV, Smart TV fra flere producenter, PlayStation og Xbox.

Foundation Apple TV+

Ambition om 8 sæsoner

David S. Goyer har fortalt, at han håber på, at serien kan strække sig over 80 episoder i 8 sæsoner – ca. 80 timer – men det vil givetvis afhænge af modtagelsen. På grund af kompleksiteten i historien har man valgt et serieformat i stedet for filmatisering. Goyer har sagt, at blot 2 episoder har samme budget som en film i genren. Se også: Streaming-kalenderen Med Foundation håber Apple tilsyneladende at kunne skabe en succes i Game of Thrones-skala, samtidig med, at serien kan bidrage til at cementere Apple TV+ på markedet. Den relativt unge streamingtjeneste har ifølge estimater 40 mio. abonnenter. Til sammenligning har Netflix 209 mio. abonnenter.



Flere nyheder

Premiere: Ny dansk tv-serie fra Netflix handler om blodtørstige nisser

28 Nov 2021 |

Disney øger indholds-investering til over 200 mia. kroner i 2022

26 Nov 2021 |

Black Friday: Opdateret med Apple Store, Humac, B&O-butikker mm.

26 Nov 2021 |

Parknet hæver priserne på tv-pakker med op til 30 kr/md.

25 Nov 2021 |

DVB klar med første tuner-specifikation til kanaler i 8K UHD

25 Nov 2021 |