Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonB&O har udfaset LCD til fordel for OLED i TV-porteføljen - FlatpanelsDK

B&O har udfaset LCD til fordel for OLED i TV-porteføljen

23 Sep 2021 | Rasmus Larsen |

Bang & Olufsen har som første TV-producent udelukkende skærme bygget på OLED-teknologi i porteføljen. Selskabet har stadig øjne på TV-produkter i mindre formater.

Fra billedrør til LCD til OLED

Bang & Olufsen var langsom til at omstille sig fra billedrør til fladskærme (LCD og plasma), hvilket svækkede det danske selskabs position på TV-markedet. I overgangen fra LCD til OLED er B&O imidlertid helt i front. Overgangen til OLED startede i 2017, hvor Bang & Olufsen og LG Electronics indgik et partnerskab. LG står for skærmteknologi og dertil hørende billedsystemer, mens B&O står for design, håndværk og hele lyddelen i de moderne BeoVision TV. B&O har på nuværende tidspunkt tre OLED-modeller: Beovision Contour, Beovision Eclipse og Beovision Harmony.

Beovision Harmony

Beovision Harmony er et af B&O's OLED TV. Foto: B&O

Flatpanels: Har vi set det sidste LED/LCD TV fra Bang & Olufsen? Hvorfor er valget faldet på OLED-teknologi fremfor de videreudviklinger, der findes til LED/LCD? - "Vi, Bang & Olufsen, annoncerede vores partnerskab med LG Electronics i 2017. LG-partnerskabet har været kernen i vores TV-strategi – en overgang, der har givet os nye og spændende skærmkoncepter – og i en bred og tidssvarende portefølje af skærme fra 48” op til 88”. En af årsagerne til, at vi har indgået samarbejde med LG har været det faktum, at LGs OLED- og webOS-teknologi er vurderet til at være blandt de bedste på markedet. Ved at parre deres teknologi med vores kompetencer inden for lyd, håndværk og design, kan vi levere nogle af de bedste Beovision TV-oplevelser nogensinde fra Bang & Olufsen" siger Ole Moltsen, Product Manager hos B&O, til Flatpanels. - "Vi anser LG Electronics OLED- og webOS-teknologi som en vigtig del af vores Beovision-koncepter – også fremadrettet.

Har stadig øje på mindre skærme

Med udfasningen af Beovision Horizon gled det sidste LCD TV ud af modelprogrammet, men det betyder samtidig, at B&Os mindste skærm nu måler 48 tommer i diagonalen. Flatpanels: Bang & Olufsen har – efter Horizon er blevet udfaset – ikke længere TV-skærme på omkring 40" i modelprogrammet. Er efterspørgslen der ikke længere? - "Vi forudser stadig et markedspotentiale inden for 36 - 42” skærmsegmentet, men med bredere brugsmønstre idet vores forbrugerindsigt indikerer efterspørgsel på multifunktionalitet i mindre skærme," siger Ole Moltsen. Læs også: Interview med B&O designer: TV-design i dag og i fremtiden – del 1 B&O vil ikke definitivt udelukke et comeback til LCD-teknologi i segmentet for mindre TV-skærme, men ønsker ikke at kommentere konkret på fremtidsplanerne. LG har allerede meldt ud, at man snart starter produktion af 42-tommer OLED-panel – senere 20-30-tommer.

Bang & Olufsens TV-modeller

Flatpanels



Flere nyheder

Philips lancerer sit første 77" OLED TV

15 Oct 2021 |

Lemus lancerer nyt lydmøbel og rykker ind hos HiFi Klubben

14 Oct 2021 |

Realme lancerer Google TV stick – alternativ til Chromecast

13 Oct 2021 |

Opgørelse: Markant større efterspørgsel på PS5 end Xbox Series X i Danmark

13 Oct 2021 |

Allente på vej med ny Android TV boks med 4K HDR

13 Oct 2021 |

HBO Max: Lav abonnementspris holder i mindst 12 måneder

12 Oct 2021 |