Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung The Frame får kunstværker fra Louvre inkl. Mona Lisa - FlatpanelsDK

Samsung The Frame får kunstværker fra Louvre inkl. Mona Lisa

21 Sep 2021 | Rasmus Larsen |

Samsungs TV-skærm The Frame, der kan vise digital kunst, byder nu på digitaliseret kunst fra Musée du Louvre, heriblandt Mona Lisa og Brylluppet i Kana.

Få Mona Lisa hjem i stuen

Samsung har i dag offentliggjort et samarbejde med franske Musée du Louvre. Det giver adgang til til 40 udvalgte malerier fra og fotografier af Louvre. Der vil til hvert værk være en baggrundshistorie i beskrivelsen. Louvre-værkerne tilføjes kataloget i Samsungs Art Store, som er tilgængeligt for alle ejere af The Frame mod betaling. Det samlede katalog af digitaliseret kunst tæller nu over 1500 værker fra 42 museer og gallerier. Samsung har tidligere tilføjet mallerier fra Leonardo da Vinci, Vincent van Gogh og Botticelli

Musée du Louvre

Musée du Louvre på Samsung The Frame. Foto: Samsung

- "I Norden har vi en bevidst smag, når det kommer til indretning. Vi værdsætter skønhed og en personlig stil, noget som kunsten hjælper os med at forme. Med Samsung The Frame vil vi tilbyde mere end bare et TV, et TV, der inviterer kunst ind i hjemmet og giver mulighed for et individuelt særpræg. Kataloget i Art Store indeholder værker af hundredvis af kunstnere, der spænder over forskellige perioder, fra antikken til moderne kunst, hvilket betyder, at alle kan finde deres egen favorit," siger Kim Gertsen, Account Manager & Team Lead AV, Samsung Danmark. The Frame er baseret på LCD-teknologi med LED-bagbelysning. Det er skærmteknologi, som kendes fra mellemklassen, men funktionaliteten som digital billedramme adskiller The Frame fra andre TV på markedet. Et relativt lysstærkt panel og brede betragtningsvinkler sikrer, at billederne kan fremvises i dagstimerne. 2021-udgaven af The Frame findes i 32, 43, 50, 55, 65, 75 og 85 tommer. Mere information og danske priser fremgår nedenfor.

Samsung The Frame 2021

Flatpanels



Flere nyheder

Philips lancerer sit første 77" OLED TV

15 Oct 2021 |

Lemus lancerer nyt lydmøbel og rykker ind hos HiFi Klubben

14 Oct 2021 |

Realme lancerer Google TV stick – alternativ til Chromecast

13 Oct 2021 |

Opgørelse: Markant større efterspørgsel på PS5 end Xbox Series X i Danmark

13 Oct 2021 |

Allente på vej med ny Android TV boks med 4K HDR

13 Oct 2021 |

HBO Max: Lav abonnementspris holder i mindst 12 måneder

12 Oct 2021 |