Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG lancerer sine første LED TV – priser fra 450.000 kr. - FlatpanelsDK

LG lancerer sine første LED TV – priser fra 450.000 kr.

14 Sep 2021 | Rasmus Larsen |

LG Electronics lancerer i dag sine allerførste LED TV, kaldet DVLED, til hjemmeinstallation. Skærmene kommer i 81- til 325-tommer med HD, 4K eller 8K. Priserne starter på 450.000 kr.

Ægte LED-skærme

Samsung lancerede verdens første LED TV tidligere på året og LG tager det skridtet videre med en komplet serie af LED TV, som er målrettet det allerøverste segment af forbrugermarkedet – ultra high-end. - "Dette er i sandhed superbilen af hjemmeskærmteknologier. Der tilbydes håndkonstrueret kvalitet og ydeevne, der appellerer til dem med luksus-livsstil, som ønsker noget, der ikke kun er fordybende, men også meget eksklusivt," sagde Dan Smith, LG Electronics USA’s vice-direktør for DVLED. "LG DVLED Extreme Home Cinema Display-teknologi er estimeret til at holde 100.000 timer inden halveringstiden nås, hvilket betyder, at skærmene kan levere fantastiske billeder i over 10 år." For at slå det fast: Der er ikke tale om LCD TV med LED-bagbelysning (såsom nuværende "LED", "QLED", "ULED" osv.) men i stedet ægte selv-emitterende LED-skærme, hvor hver enkelt pixel består af lysdidoder (0,93mm) – ligesom OLED. LG ynder at kalde teknologien for DVLED, som er en forkortelse for Direct View LED, men den kendes også som microLED, Crystal LED eller bare LED. LGs skærme kan levere op til 1200 nits lysstyrke i fuld skærm.

LG DVLED TV

Priser fra 450.000 kroner

LG Electronics har et fuldt modelprogram med over 30 præfabrikerede løsninger såvel som konfigurerbare løsninger. Skærme i 16:9-format kommer i størrelser fra 81- til 325-tommer med HD-, 4K- eller 8K-opløsning. Der er også skærme i 32:9-format. - "LG DVLED Extreme Home Cinema er ulig enhver anden fremvisningsteknologi til hjemmet, og der bruges 2 til 33 millioner individuelle lysdioder, afhængigt af opløsning, til at levere fantastisk ydeevne med enestående lysstyrke, mange års levetid, utrolige betragtningsvinkler og en meget bred farveskala selv i værelser med masser af vinduer og omgivende lys," lyder det.

LG DVLED TV

LG oplyser til Flatpanels, at de vejledende priser starter på 70.000 US dollars og ender på 1,7 mio. US dollars, afhængigt af størrelse, format, opløsning og andre faktorer. Det kan sammenlignes med 155.000 US dollars for Samsungs første 110-tommer LED TV. Det er første skridt for LG, men LED-skærmteknologi kommer næppe til at erstatte OLED lige foreløbigt. Foruden de høje produktionsomkostninger, så er der stadig adskillige andre udfordringer. En 108-tommer 2K-skærm har eksempelvis et strømforbrug på op til 1800W, mens en 325-tommer 8K-skærm kan trække helt op til 16500W. Der er stadig betydelig varmeudvikling og løsningerne er meget tunge (op til 1000 kg).

LG DVLED TV

Skærmene kommer med webOS indbygget, så brugeren har adgang til streamingtjenester og andre funktioner såsom multi-vindue, hvor skærmen kan opdeles i mindre segmenter, så man kan se flere kilder samtidig. LGs 'DVLED Extreme Home Cinema'-skærme vil udelukkende kunne købes som gennem kanaler, der tilbyder hjemmeinstallation. De kommer ikke til salg i normale butikker.

LG DVLED-skærme – eksempler på konfigurationer

LG 2K LED TV LG 4K LED TV LG 8K LED TV
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |