Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDanskere bruger årligt 5 mia. kroner på streaming, ifølge Wilke - FlatpanelsDK

Danskere bruger årligt 5 mia. kroner på streaming, ifølge Wilke

14 Sep 2021 | Per Fanefjord Laursen |

Danske husstande afleverer hvert år ca. 5 milliarder kroner – inklusive moms – til streamingtjenesterne. Det viser nye undersøgelser udført af analysevirksomheden Wilke.

60% går til udlandet

Wilke følger streamingmarkedet tæt for CPH FutureTV konferencen og har senest i august 2021 bedt danskerne svare på, hvor de abonnerer på streaming, hvilken slags abonnementer de har, samt om de abonnerer direkte eller gennem tv-distributører eller andre partnere. Det er selvsagt de profilerede, must-have tjenester, der tager den største bid af kagen. Det betyder, at ca. 60% af den samlede danske streaming-omsætning på ca. 5 milliarder kroner går ud af landet til Netflix, Disney+, HBO, Discovery+, Paramount+ og andre, ifølge Daniel Ebert Pedersen, der er ansvarlig for dataindsigt hos Wilke. Læs også: Analyse: Danskere opsiger flittigt & hurtigt deres streamingtjenester Flere nordiske tjenester sikrer sig dog også en pæn andel, ifølge Wilkes estimater, der er baseret på forbrugernes egne svar. 27% af abonnementsindtægterne går til Netflix, 17% til TV 2 Play, 14% til Viaplay og 12% til Disney+.

Streamingkroner i Danmark

Wilkes Daniel Ebert Pedersen hæfter sig især ved, at Disney+ kun har været på markedet i ét år, og trods en markant prisstigning har formået at holde en placering i top-5. Derefter kommer HBO Nordic (10%), C More (5%), Discovery+ (4%), Prime Video (3%) samt Apple TV+ (2%) og Paramount+ (2%). Wilkes estimat på 5 milliarder kroner i dansk streaming-omsætning, der inkluderer moms, harmonerer ikke helt med konsulenthuset PWC’s nye estimater, der vurderer, at streamingtjenesternes danske omsætning runder 3 milliader kroner i 2023. Wilke har ingen kommentarer til PWC’s tal, fordi man ikke kender PWC’s beregningsmetode.

Mest populære streamingtjenester

De mest populære streamingtjenester i Danmark per august 2021. Procent-tal angiver udbredelse i danske husstande. 1. Netflix: 61 procent 2. DR: 57 procent 3. TV 2 Play: 42 procent 4. Viaplay: 36 procent 5. Disney+: 29 procent 6. HBO: 28 procent 7. C More: 12 procent 8. Discovery+ : 11 procent 9. Amazon Prime Video: 7 procent
Flatpanels
- Kilde: CPH Future TV, Wilke, Berlingske



Flere nyheder

Disney+ markerer årsdag med 'Shang-Chi', ny 'Alene hjemme' mm.

22 Sep 2021 |

Rygte: YouSee tv-pakker stiger markant i pris i 2022

21 Sep 2021 |

Tv-distributøren Boxer skifter navn til Norlys

21 Sep 2021 |

Samsung The Frame får kunstværker fra Louvre inkl. Mona Lisa

21 Sep 2021 |

Apple har frigivet tvOS 15: Her er alle nyhederne

20 Sep 2021 |

Netflix rykker ind i mobil-pakkerne: Nu også hos Telia

20 Sep 2021 |