Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAnalyse: Danskere opsiger flittigt & hurtigt deres streamingtjenester - FlatpanelsDK

Analyse: Danskere opsiger flittigt & hurtigt deres streamingtjenester

13 Sep 2021 | Per Fanefjord Laursen |

De mest rutinerede streamingforbrugere bliver mere og mere kræsne på et marked, der lige nu synes mere stabilt – efter 1½ år, hvor corona-månederne satte ekstra strøm til streaminginteresse og appetit. 

Seneste tal fra Danmark

87% af de danske husstande har nu mindst én streamingtjeneste, hvilket kun er én procent mere end for 12 måneder siden. Coronaeffekten synes aftaget.
Daniel Ebert Pedersen
Daniel Ebert Pedersen, Deputy Head Of Data Insights, Wilke
- "Markedet vil næppe ændre sig i samme hastighed, som det har gjort indtil nu," vurderer Deputy Head Of Data Insights, Daniel Ebert Pedersen, Wilke. Analysen er udført i august 2021 og blev præsenteret i sidste uge på konferencen CPH Future TV. Antallet af husstande, der kombinerer streaming og tv-pakker, som voksede hastigt for 4-5 år siden, er i 2021 en stor gruppe på 55% af husstandene. Det er på samme niveau som 2020. Fra februar 2021 til august 2021 er det gennemsnitlige antal streamingtjenester per husstand faldet fra 3,5 til 3,2.  Der er nu 1½ mio. danske husstande, hvor man slet ikke har et kundeforhold til en traditionel tv-distributør. Et tal, der er vokset eksplosivt i de senere år, men ikke de seneste 12 måneder.

Tv-pakker og streaming

Kilde: Wilke

De rutinerede brugere

Nogle af de særligt rutinerede streamingforbrugere befinder sig givetvis i de husstande, hvor den traditionelle tv-pakke helt er fravalgt. Wilkes undersøgelse afslører et brugersegment, der let og elegant designer egne streaminguniverser. Det er superbrugere, der viser deres kræsne, sikre fornemmelse for titler, kombineret med ringe loyalitet. Læs også: Analyse: Hvem taber, når abonnements-trætheden rammer? Hele 68% har prøvet at opsige en tjeneste. Mens 88% under 30 år har opsagt tjenester, viser Wilkes undersøgelse. Viljen og evne til at vælge til og fra betyder stigende ”churn” – som tidligere forudset her på Flatpanels.

Kun folk over 60 år er loyale

Wilke er tidligere stødt på forbrugerinteresse i at få én aggregator, der kan samle de mange tjenester på ét sted. Det ønske findes stadig, men de habile streamingforbrugere kan sagtens orientere sig i udbuddet, beviser undersøgelsen. De bestemmer sig ofte øjeblikkeligt for at afmelde en given tjeneste, eller lige så hurtigt for at tilvælge en ny, der frister. Eneste undtagelse er de modne på 60+ år, der er meget loyale, især når streamingtjenesten er del af en anden pakkeløsning.  De rutinerede streamingkunder skifter meget, men de har også must-have tjenester og nice-to-have tjenester, konstaterer Daniel Ebert Pedersen. 40% siger, at Netflix er must-have tjeneste, mens 34% peger på DRTV og 25% på TV 2 Play. Nice-to-have er tjenester som HBO og Disney+.

Must-have streaming

Kilde: Wilke

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |