Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox får forbedret HDMI-CEC styring & nye controller-funktioner - FlatpanelsDK

Xbox får forbedret HDMI-CEC styring & nye controller-funktioner

09 Sep 2021 | Rasmus Larsen |

Ældre Xbox-controllere vil kunne parres og skifte imellem to enheder. Microsoft tester også nye HDMI-CEC funktioner, der bl.a. gør det muligt at styre Xbox-brugerfladen med en TV-fjernbetjening.

Controller-kompatibilitet

Det er allerede i dag muligt at have en Xbox Series-controller parret til to enheder samtidig, og skifte imellem disse med et dobbeltklik på pair-knappen. Samme funktionalitet kommer snart til Xbox One Controller med Bluetooth, Xbox Elite Wireless Controller Series 2 samt Xbox Adaptive Controller. Det sker som led i, at Microsoft er ved at klargøre en Xbox streaming-app til bl.a. mobil- og TV-platforme. - "Disse controllere understøtter nu Bluetooth Low Energy, som giver bedre kompatibilitet på tværs af enheder og giver mulighed for bedre parringsoplevelser. Du vil kunne spille trådløst på Windows 10 PC'er, iOS 15+ og Android-enheder med Bluetooth Low Energy til fjernspil fra din konsol eller cloud-spil med Xbox Game Pass Ultimate på farten. Efter installation af firmwareopdateringen husker disse controllere én Bluetooth-vært (f.eks. smartphone) og én Xbox Wireless-vært (f.eks. Xbox-konsol), så du hurtigt og gnidningsfrit kan skifte mellem tidligere tilsluttede enheder med et simpelt dobbelt-tryk på pair-knappen," forklarer Microsoft. Firmwaren, som pt. er tilgængelig for alpha-testere, byder også på lavere forsinkelse på controlleren, når den bruges med Xbox Series X/S. Det sker vha.'Dynamic Latency Input' (DLI).

Xbox brugerfladen

Det vil snart være muligt at styre Xbox-brugerfladen med en TV-fjernbetjening

Nye HDMI-CEC funktioner

Herudover tester Microsoft to nye HDMI-CEC funktioner. Den første gør det muligt at styre Xbox-brugerfladen med en TV-fjernbetjening. Den anden lader brugeren skifte til TV'ets HDMI-indgang med Xbox ved at trykke på Xbox-knappen på controlleren. - "Du kan nu bruge din TV-fjernbetjening til at navigere i Xbox-brugerfladen og styre streaming-apps som Netflix," siger Microsoft. "Nu med et enkelt tryk på Xbox-knappen på din controller kan du skifte dit TV-input tilbage til din konsol og begynde at spille med det samme." Sådan aktiveres det:
  • Settings > Power mode & start up > TV & A/V power options > 'Use TV remote for console' og 'Switch TV input using controller'. HDMI-CEC understøttes kun på Xbox One X, Xbox Series S og Xbox Series X. Man skal desuden aktivere HDMI-CEC på TV-skærmen. Opdateret: Denne nye HDMI CEC funktion virker tilsyneladende kun på Xbox Series modellerne. Microsoft siger, at firmwaren, som åbner for de nye HDMI-CEC og controller-funktioner, på nuværende tidspunkt kun kan hentes af brugere, der er med i 'Alpha'-ringen. En offentlig lancering følger senere.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    YouSee Play hæver point-priser på sport

    14 Oct 2024 |

    Test: YouSee Audio med B&O-lyd

    11 Oct 2024 |

    Avis: TCL CSOT starter print-produktion af OLED i år

    10 Oct 2024 |

    Amazon overtaler Apple TV+ til at indgå i all-in-one app

    10 Oct 2024 |