Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHver fjerde danske husstand er nu uden klassisk tv-signal - FlatpanelsDK

Hver fjerde danske husstand er nu uden klassisk tv-signal

23 Aug 2021 | Rasmus Larsen |

En stigende andel danske husstande fravælger det klassiske tv-signal og dermed tv-pakker. Forbruget rykker mod streamingtjenester, som 80% af danskerne nu anvender ugentligt.

Danskerne klipper

Andelen af danske husstande, der har fravalgt det klassiske tv-signal, er steget til 26% i år. Det oplyser DR Medieforskning, som analyserer medietendenser og data fra bl.a. Kantar Gallup. - "Ifølge nye tal fra Kantar Gallup er det nu hver fjerde husstand (26 %), der ikke har adgang til et klassisk tv-signal. Det tal var 11 % i 2017," skriver DR Medieforskning. Tendensen med at "klippe" tv-kablet startede i 10'erne og har taget fart i 20'erne.

Streaming overtager

Nedgangen er sket i takt med, at streamingtjenester har meldt sig på banen og skærpet konkurrencen på et tv-marked, der engang var styret med hård hånd af 'gatekeepere'. TV 2 Play blev lanceret i april 2012 (afløser for TV2 Sputnik), Netflix og HBO Nordic i slutningen af 2012, og DRTV i juni 2014 (afløser for DR Nu). Sidenhen er Amazon Prime Video, Apple TV+, Discovery+, Disney+, Paramount+ og mange andre kommet til. Læs også: Andel danskere der streamer overgår nu flow-tv DR Medieforskning oplyser, at 80% af danskerne nu streamer videoindhold på ugentlig basis. - "Samtidig streamer 80 % af danskerne mindst ugentligt i 1H 2021. Det tal var 45 % i 2017," siger DR Medieforskning. - Kilde: DR Medieforskning, Kantar Gallup. Foto: depositphotos



Flere nyheder

Premiere: Ny dansk tv-serie fra Netflix handler om blodtørstige nisser

28 Nov 2021 |

Disney øger indholds-investering til over 200 mia. kroner i 2022

26 Nov 2021 |

Black Friday: Opdateret med Apple Store, Humac, B&O-butikker mm.

26 Nov 2021 |

Parknet hæver priserne på tv-pakker med op til 30 kr/md.

25 Nov 2021 |

DVB klar med første tuner-specifikation til kanaler i 8K UHD

25 Nov 2021 |