Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHvad er QD-OLED? Samsung forklarer sin nye TV-skærmteknologi - FlatpanelsDK

Hvad er QD-OLED? Samsung forklarer sin nye TV-skærmteknologi

12 Aug 2021 | Rasmus Larsen |

QD-OLED vil levere "lysere og bredere farveudtryk", dyb sort, hurtig respons og brede betragtningsvinkler, ifølge Samsung Display. Teknologien modvirker også visuelt ubehag.

Hvad er QD-OLED?

Samsung Display, skærmproducenten, har publiceret en hjemmeside med information om sin nye QD-OLED skærmteknologi, som Samsung Electronics på rygteplan sender på markedet næste år med 55- og 65-tommer QD-OLED TV. Selskabet forklarer, at man bruger et 'blåt selv-emitterende' lag (kan være enten OLED eller microLED), som producerer blåt lys, hvor lysintensiteten kan reguleres på pixel-niveau. I to subpixels konverteres det blå lys til rød og grøn (RGB-pixels) vha. quantum dot-farvekonvertering i modsætning til farvefiltre i nuværende skærme som LCD og LGs WOLED.

Samsung QD-OLED tech

QD-OLED skærmteknologi. Billede: Samsung Display

Samsung Display sammenligner QD-OLED med LCD – såsom nuværende Samsung "Neo QLED" og "QLED" LCD TV – og fremhæver særligt fordelene ved selv-emitterende skærmteknologi, hvor lys og farver kan styres på pixelniveau. - "Konventionelle skærme begrænser lysstyrken på grund af udfordringer med lyskilden eller strømforbruget. Med bagbelysningsenheden som lyskilde er det næsten umuligt for LCD at kontrollere lysstyrken i hver enkelt pixel, hvilket begrænser evnen til at vise dig perfekt sort på skærmen. I modsætning til LCD kan QD-skærmens blå lyskilde styre lyskilden for hver enkelt pixel. QD-skærme med 4K-opløsning har omkring 8,3 millioner (3840x2160) lyskilder, der kan styres særskilt," forklarer Samsung Display.

Samsung QD-OLED tech

QD-OLED (top), QLED/LCD (bund). Billede: Samsung Display

1000 nits? 80% BT.20202?

QD-OLED skaber lyse og rene farver, som overstiger 80% af BT.2020 farverummet, ifølge Samsung. I en af de tilhørende grafer fremgår det, at QD-OLED kan levere 0.0005 nits sort og 1000 nits hvid. Det vil dog overraske os, hvis første generation af QD-OLED TV når 1000 nits. Samsungs nye OLED-paneltype vil desuden have brede betragtningsvinkler, hurtig responstid og lav skærmreflektion. Herudover fremhæver Samsung, at den "reducerer 'skadeligt blåt lys', som kan være farligt for dine øjne, med 40 til 50% ift LCD, og dette er det laveste niveau af alle aktuelle skærme". Læs også: Aviser: Samsungs QD-OLED TV klar næste år, microLED forsinket Afslutningsvis anerkender selskabet, hvad Flatpanels gentagende gange har understreget i vores test af TV-skærme. "Jo bedre skærmen viser sort, desto lysere fremstår den", siger Samsung. Vores øje tilpasser sig lyset i omgivelserne (og skærmen), hvorfor maksimal lysstyrke ikke kan bruges som målestok for HDR-billedkvalitet. Kvaliteten af en skærms billedkvalitet afgøres primært af dynamikspændet, eller kontrast.

Samsung QD-OLED tech

QD-OLED skærmteknologi. Billede: Samsung Display

Samsung QD-OLED tech

QD-OLED skærmteknologi. Billede: Samsung Display

Samsung QD-OLED tech

QD-OLED skærmteknologi. Billede: Samsung Display

- Kilde: Samsung Display



Flere nyheder

Disney+ markerer årsdag med 'Shang-Chi', ny 'Alene hjemme' mm.

22 Sep 2021 |

Rygte: YouSee tv-pakker stiger markant i pris i 2022

21 Sep 2021 |

Tv-distributøren Boxer skifter navn til Norlys

21 Sep 2021 |

Samsung The Frame får kunstværker fra Louvre inkl. Mona Lisa

21 Sep 2021 |

Apple har frigivet tvOS 15: Her er alle nyhederne

20 Sep 2021 |

Netflix rykker ind i mobil-pakkerne: Nu også hos Telia

20 Sep 2021 |