Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL løsriver sig fra Roku og udvider med Google TV i USA - FlatpanelsDK

TCL løsriver sig fra Roku og udvider med Google TV i USA

11 Aug 2021 | Rasmus Larsen |

Efter syv års parløb løsriver TCL, den andenstørste TV-producent i USA, sig fra Roku og udvider modelprogrammet med sine første Google TV. Det giver Google et rygstød i hjemlandet.

Kampen om TV-platforme

Mens Android og iOS har etableret sig som et duopol indenfor mobilplatforme, udspiller der sig fortsat en kamp om fremtidens TV-platform mellem Amazon FireTV, Apple tvOS, Google TV, LG webOS, Samsung Tizen og Roku. TCL og Roku har siden 2014 gået hånd i hånd i USA, men med lanceringen af to nye modelserier (5- og 6-serien) til det brede købersegment, går TCL nye veje. Netop Google har haft svært ved at bryde igennem på sit hjemmemarked. I USA har Android/Google TV har været at finde hos Sony, men ikke mange andre velkendte producenter. Det forholder sig anderledes i Europa, hvor Google har bedre fat og hvor TCL også kendes som en Android-aktør. TCL har bekræftet, at man også i Europa lancerer sine første Google TV, som er den nye brugerflade ovenpå Android TV, senere i år. Selskabet har særskilte modellinjer for USA og Europa.
Roku (venstre) og Google TV (højre)

Satsning på to platforme

TCL understreger, at det ikke et brud med Roku, når Google TV rykker ind i TCLs mest populære TV-modeller. Andre modeller vil fortsat køre Roku. Den udlægning understøttes af, at TCL i Europa – endnu ikke i Danmark – ligeledes har lanceret Roku TV uden at droppe samarbejdet med Google. Selskabet forklarer, at man tror på, at Google TV og Roku etablerer sig som fremtidens TV-platforme, hvorfor man vil give kunderne et valg. Også Panasonic og Philips har valgt at satse på to TV-platforme med Android TV samt hhv. MyHomeScreen og Saphi, mens andre aktører som Apple, LG og Samsung satser fuldt ud på egne TV-platforme. Det er for tidligt at spå om, hvilke TV-platforme, der bider sig fast, men udviklingen i USA kan betragtes som et rygstød til Google og et tilbageskridt for Roku.



Flere nyheder

Premiere: Ny dansk tv-serie fra Netflix handler om blodtørstige nisser

28 Nov 2021 |

Disney øger indholds-investering til over 200 mia. kroner i 2022

26 Nov 2021 |

Black Friday: Opdateret med Apple Store, Humac, B&O-butikker mm.

26 Nov 2021 |

Parknet hæver priserne på tv-pakker med op til 30 kr/md.

25 Nov 2021 |

DVB klar med første tuner-specifikation til kanaler i 8K UHD

25 Nov 2021 |