Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDRTV åbner tre ekstra livekanaler under OL - FlatpanelsDK

DRTV åbner tre ekstra livekanaler under OL

15 Jul 2021 | Rasmus Larsen |

DR benytter sig under de Olympiske Lege af den fleksibilitet, som streaming giver, ved at åbne tre særlige OL-kanaler på DRTV. Der sendes over 1000 timers direkte tv fra Tokyo.

OL på DRTV

De tre særlige ekstrakanaler på streamingtjenesten DRTV vil supplere DR1 og DR2, og den primære kanal vil sende OL døgnet rundt. - "OL-kanalerne på DRTV giver både seerne mulighed for at vælge mellem flere sportsgrene i det øjeblik, de sker, men de gør også, at vi lynhurtigt kan ændre sendefladen, når vi overraskes af dygtige atleter, der pludselig står med medaljechancer i deres disciplin. Fleksibiliteten gør, at vi kan give atleterne al den opbakning hjemme fra Danmark, vi overhovedet kan, og OL-kanalerne understreger, at DRTV er en levende og aktuel streamingtjeneste," siger Peter Rosberg, publiceringschef i DR med ansvar for DRTV. Ekstrakanalerne vil ikke være at finde på den normale sendeflade hos Boxer, Stofa, YouSee m.fl. og netop DRTV begynder at tage form som den "hoveddør", DR længe har varslet at åbne. Streamingtjenesten vil dagligt have en top-5 over det bedste fra OL og allerede nu kan man varme op til, at faklen tændes, med sportsdokumentarer mv.

OL i Tokyo

OL i Tokyo blev forsinket et år, men nu går det snart løs

DR deler OL-rettighederne med Discovery. På DRTV kan man se atletik, sejlsport, badminton, kvindefodbold, herrehåndbold, dressur, gymnastik, skydning, bordtennis, bueskydning, kano/kajak, volley, boksning, synkronsvømning, BMX, brydning – græsk/romersk, vægtløftning, karate, triathlon, baseball/softball, vandpolo, ridesport – spring, rytmisk sportsgymnastik og moderne femkamp. Public service-udbyderen tilføjer, at man for første gang kan kigge med fra Europa på sin ferie eller rejse. Det kræver, at man opretter en brugerprofil, der knyttes til NemID. Ligesom under fodbold-EM, så vil DRTV streame OL i 1080p50, altså Full HD med 50 billeder per sekund.

OL-kanaler på DRTV

Den primære OL-kanal på DRTV viser OL døgnet rundt. I løbet af konkurrencedagen vil den zoome ind på de steder, hvor der kæmpes om guld, og så vil den sende det bedste fra dagen, når Tokyo er gået i seng, og vi venter på, at de næste konkurrencer begynder. De to andre OL-kanaler fokuserer på de store dramaer og følelser, når der kæmpes om guld, sølv og bronze i en række forskellige discipliner, vi normalt ikke stifter så meget bekendtskab med.
Flatpanels



Flere nyheder

Allente åbner for OL i 4K HDR

23 Jul 2021 |

Visuel effekt-legende ser HFR som fremtidens film-format

23 Jul 2021 |

Philips lancerer nye LCD TV med miniLED, Ambilight og Android

22 Jul 2021 |

OL: Discovery+ laver pop up-kanaler med temaer som boldspil, vandsport

21 Jul 2021 |

Panasonic lancerer nye LCD TV med og uden Android

21 Jul 2021 |

Sony afslører 7.1.2 HT-A7000 soundbar & '360 Spatial Sound' HT-A9

20 Jul 2021 |