Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG udruller Dolby Vision 120Hz firmware til 2021 OLED TV – senere 2020 OLED (opdateret) - FlatpanelsDK

LG udruller Dolby Vision 120Hz firmware til 2021 OLED TV – senere 2020 OLED (opdateret)

23 Jun 2021 | Rasmus Larsen |

LG starter i denne uge udrulning af en opdatering, der åbner for Dolby Vision i 4K 120Hz på 2021 OLED TV. Opdateringen kommer senere til 2020 OLED og muligvis flere modeller.
Opdateret 29.6.2021: LG bekræftede i dag yderligere modeller "such as OLED Z1 series, QNED Mini LED QNED99 series and NanoCell NANO99 series TVs will also receive the update in July. Additional 2021 and 2020 TV models are also being tested for Dolby Vision gaming in either 60Hz or 120Hz."

Dolby Vision til spilbrug

Som lovet udvider LG understøttelsen af Dolby Vision i sine OLED TV. Det sker som forberedelse til lanceringen af Dolby Vision-spil på Xbox. LG Korea oplyser overfor Flatpanels, at man fra i dag onsdag den 23. juni starter trinvis udrulning af firmware version 3.15.27 til C1 og G1 OLED-modellerne fra 2021. Opdateringen vil gøre skærmene i stand til at modtage og arbejde med Dolby Vision-signaler i op til 4K 120Hz. Firmwaren åbner også for nye farvevalg (lilla, orange, grøn) i Game Optimizer-menuen, en ny Game Dashboard-menu i bunden af skærmen, hastighedsoptimeringer til webOS 6.0 samt nye Galleri-funktioner. Ejere af C1 og G1 vil heller ikke længere skulle vælge imellem af have AMD FreeSync og Dolby Vision aktiveret. Med opdateringen bliver det muligt at have begge systemer aktiveret på samme tid. Selskabet tilføjer, at man inden længe – forhåbentligt indenfor en måned – gør lignende firmware tilgængelig til visse andre 2021-modeller. Vi har endnu ikke en fuld liste med modelnumre. Kunder skal kontakte LG, såfremt de vil have fingrene i beta-firmwaren forud for den offentlige lancering.

Xbox 120Hz Dolby Vision

Ejere af LG 2021 og 2020 OLED TV får inden længe grønne hak over hele linjen

Kommer senere til 2020 OLED TV

LG Korea bekræfter samtidig, at OLED-modeller fra 2020 ligeledes bliver i stand til at håndtere spil i Dolby Vision 4K 120Hz. Firmwaren, som stadig testes internt, kommer i første omgang til CX og GX. - "The Dolby Vision firmware update is coming to multiple 2020 models, starting with the CX and GX," siger en repræsentant fra LG til Flatpanels. Opdateringen til 2020-modellerne indeholder ikke de andre funktioner (Game Optimizer, Game Dashboard). Selskabet forventer at have beta-firmware klar til 2020-modellerne før spil i Dolby Vision-format gøres tilgængelige på Xbox. Microsoft har ikke annonceret en nærmere dato for lanceringen af Dolby Vision-spil. Afslutningsvis sagde LG, at man "kigger på" muligheden for at supportere Dolby Vision ved 4K 120Hz på 2019-modeller såsom C9. Hvad med andre TV-mærker som Sony og Panasonic? Du kan se deres udmeldinger her.

LG TV med bekræftet Dolby Vision 4K120 support

Flatpanels



Flere nyheder

Allente åbner for OL i 4K HDR

23 Jul 2021 |

Visuel effekt-legende ser HFR som fremtidens film-format

23 Jul 2021 |

Philips lancerer nye LCD TV med miniLED, Ambilight og Android

22 Jul 2021 |

OL: Discovery+ laver pop up-kanaler med temaer som boldspil, vandsport

21 Jul 2021 |

Panasonic lancerer nye LCD TV med og uden Android

21 Jul 2021 |

Sony afslører 7.1.2 HT-A7000 soundbar & '360 Spatial Sound' HT-A9

20 Jul 2021 |