Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPower vil åbne yderligere 18-22 butikker de næste 4 år - FlatpanelsDK

Power vil åbne yderligere 18-22 butikker de næste 4 år

18 Jun 2021 | Rasmus Larsen |

Elektronikkæden Power har for første gang sorte tal på bundlinjen og målsætningen at fordoble omsætningen og åbne yderligere 18-22 butikker frem mod 2025.

Flere Power-butikker

Elgiganten har fået en direkte konkurrent i Power. Corona-situationen har gjort den seneste periode vanskelig for fysiske butikker, men nu skal der kigges fremad, lyder budskabet. - "Vi er vildt glade og stolte over, at vi midt i en svær corona-situation med lukkede fysiske butikker – uden direkte kundekontakt – alligevel er i stand til at levere det bedste regnskab i Powers historie," siger Jesper Boysen, adm. direktør, Power. Direktøren siger konkret, at målsætningen er at fordoble den årlige omsætning til 6 mia. kroner senest i 2025. For at nå målet skal der åbnes yderligere 18-22 butikker i Danmark over de næste fire år. Det bliver en kombination af egne butikker og franchise-butikker.

Power Glostrup

Powers åbningsdag i Glostrup

Også erhvervssalg

Såfremt Power opfylder målsætningen om mindst 18 nye butikker, vil kæden have 37 butikker i Danmark. Til sammenligning har Elgiganten i dag 38 varehuse fordelt over landet. Der skal desuden sates på erhvervskunderne, lyder det. - "Vi har sat et ambitiøst mål om at fordoble vores årlige omsætning til 6 milliarder kroner senest i 2025, og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil indfri det. Danskerne har i den grad taget Power til sig, og vi oplever en ekstrem stor interesse ude lokalt for at få en Power og mere handelsliv til byerne. Samtidig skal vi holde fast i udviklingen på vores online-salg, som er vokset med 70 pct. under corona-krisen – og så har vi en plan om for alvor at satse på salg til erhvervskunder. Vi kommer til at skrue på en masse knapper samtidig, og det bliver med speederen i bund," Regnskabet for 2020 viser en omsætning på 3,08 mia. kroner og en bundlinje på 22,7 mio. kroner. Det er en forbedring ift. 2019, hvor tallene lød på hhv. 2,23 mia. og -3,13 mio. kroner.



Flere nyheder

Allente åbner for OL i 4K HDR

23 Jul 2021 |

Visuel effekt-legende ser HFR som fremtidens film-format

23 Jul 2021 |

Philips lancerer nye LCD TV med miniLED, Ambilight og Android

22 Jul 2021 |

OL: Discovery+ laver pop up-kanaler med temaer som boldspil, vandsport

21 Jul 2021 |

Panasonic lancerer nye LCD TV med og uden Android

21 Jul 2021 |

Sony afslører 7.1.2 HT-A7000 soundbar & '360 Spatial Sound' HT-A9

20 Jul 2021 |