Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNvidia Shield får Googles nye Android TV brugerflade - FlatpanelsDK

Nvidia Shield får Googles nye Android TV brugerflade

18 Jun 2021 | Rasmus Larsen |

Den nye Google TV-agtige brugerflade til Android TV-enheder er på vej ud til Nvidia Shield. Danmark står dog ikke først i køen.

Ikke helt Google TV

Det ser ud som Google TV, der kendes fra den nye Chromecast, men der mangler visse funktioner og faner (bl.a. 'For You'). På eksisterende Android TV-enheder vil man se tre hovedfaner øverst: Home, Discover og Apps. Den nye brugerflade til Android TV er nu på vej til Nvidia Shield. Over den kommende uge vil ejere i Australien, Canada, Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien, Tyskland og USA modtage opdateringen. Nvidia har ikke kommenteret på næste bølge, så det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornår danskerne får ændringerne. Baseret på Googles udmeldinger, så forventer vi dog, at brugerfladen med tiden når ud i alle regioner.
Gammel Nvidia Shield (venstre) og ny Nvidia Shield (højre)

Kritik af reklame-tiltag

Google siger, at den nye brugerflade sætter indholdet i fokus, så det bliver nemmere for brugeren at finde velkendte titler og opdage nye titler. Den store flade øverst (hvor man ser Loki i billedet) er reserveret til 'anbefalinger af indhold'. Det har affødt kritik fra visse brugere, der betragter det som et stort reklameskilt. Nvidia har ellers hidtil styret udenom reklamer på hjemmeskærmen af Android TV. Læs også: Test: Nvidia Shield (2019) Den nye brugerflade kræver ikke systemopdatering af Nvidia Shield, men udrulles i stedet via en app-opdatering. Nvidia har ikke kommenteret på sine planer om at rykke Shield videre fra Android 9 fra 2018. - Kilde: Nvidia via The Verge



Flere nyheder

Allente åbner for OL i 4K HDR

23 Jul 2021 |

Visuel effekt-legende ser HFR som fremtidens film-format

23 Jul 2021 |

Philips lancerer nye LCD TV med miniLED, Ambilight og Android

22 Jul 2021 |

OL: Discovery+ laver pop up-kanaler med temaer som boldspil, vandsport

21 Jul 2021 |

Panasonic lancerer nye LCD TV med og uden Android

21 Jul 2021 |

Sony afslører 7.1.2 HT-A7000 soundbar & '360 Spatial Sound' HT-A9

20 Jul 2021 |