Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox har 2 års konsol-eksklusivitet på Dolby Vision & Atmos - opdateret - FlatpanelsDK

Xbox har 2 års konsol-eksklusivitet på Dolby Vision & Atmos - opdateret

01 Jun 2021 | Rasmus Larsen |

Dolby Vision og Dolby Atmos gør næppe indtog på PlayStation 5 eller andre konsoller foreløbigt. Microsoft oplyser, at de har en 2-årig aftale med Dolby om eksklusivitet.
Opdatering: Dolby svarer.
Opdatering 2: Microsoft trækker i land.

Eksklusive spil, eksklusiv teknologi

Konsol-eksklusivitet strækker sig åbenbart til video- og lydteknologi. I en pressemeddelelse har Xbox Frankrig annonceret, at Dolby Vision og Dolby Atmos på konsolfronten vil være forbeholdt Xbox de næste 2 år. - "Xbox Series X|S have been Dolby Atmos compatible since their release and the Dolby Vision will arrive on these consoles during 2021, both technologies will remain exclusive to the Xbox ecosystem for two years," annoncerede Xbox Frankrig i en nu slettet pressemeddelelse (lagret kopi her). Bekræftelsen fra Microsoft forklarer, hvorfor PlayStation 5 mangler Dolbys seneste lyd- og videoteknologier. Selv hvis Sony stadig har interessere i at samarbejde med Dolby, så vil det tage noget tid. Aftalen forklarer muligvis også, hvorfor Dolbys teknologier var forbeholdt Apple TV 4K, på mediebokse, i en periode. Opdatering: Dolby har svaret på Microsofts annoncering ved at sige, at "Dolby Vision and Dolby Atmos are not console exclusive". Det står klart for alle, men det var heller ikke det, som Microsoft sagde. - "Dolby Vision and Dolby Atmos are not console exclusive and we look forward to working with Microsoft and all our partners to make Dolby Vision and Dolby Atmos widely available to gamers," siger Dolby. Opdatering 2: Microsoft trækker i land: - "A blog post was mistakenly published by a local Xbox team that included inaccurate information regarding exclusivity of Dolby Atmos and Dolby Vision on Xbox Series X|S. There is no exclusivity agreement of either tech on Xbox. We are proud to partner with Dolby to offer Dolby Atmos and Dolby Vision to gamers on Xbox and will have more to share about the general availability of Dolby Vision on Xbox Series X|S soon."

Xbox Dolby Vision

Xbox-spil i Dolby Vision aktiveres senere på året

HDR10+ til spilbrug

Alt imens Dolby og Microsoft udbygger deres samarbejde, oplyser Samsung, at man samarbejder med partnere om at forlænge det konkurrerende premium HDR-format, HDR10+, til spilverdenen. Det oplyser selskabet til Caschy's blog, om end nærmere detaljer og tidshorisont ikke kendes. Hvad angår PlayStation 5 så virker det usandsynligt, at HDR10+ finder vej til konsollen. Sony har allerede afvist at supportere HDR10+ i sine TV/AV-enheder. Læs også: Test: PlayStation 5 Læs også: Test: Xbox Series X Xbox understøtter allerede Dolby Atmos-lyd og Dolby Vision til videostreaming. Dolby Vision til gaming kræver en software-opdatering på Xbox Series S/X. Det sker senere på året, oplyser Microsoft. - "The Dolby Vision will be accessible to everyone during 2021, but if you are part of the Alpha Insiders, you can try the technology from May 14, we look forward to your feedback."



Flere nyheder

Ingen 120Hz Dolby Vision gaming på Xbox? LG, Sony & Panasonic svarer

17 Jun 2021 |

Apple Mac får VRR-support for mere flydende gameplay

16 Jun 2021 |

Ingen planer om reklamer på Disney+, siger topchef

16 Jun 2021 |

SF Kids lukker og indholdet rykkes til C More

16 Jun 2021 |

Xbox ræser mod next-gen med 'største eksklusive spil lineup hidtil'

15 Jun 2021 |