Det er i dag, at Disneys næste storfilm, Cruella, har premiere. Den eskalerende konflikt mellem biografer og streamingtjenester holder dog filmen ude af danske biografsale.Cruella på Disney+
Filmen om Cruella de Vil er den seneste modernisering i rækken fra Disney; en satsning som allerede har givet os nye udgaver af Aladdin, Skønheden og Udyret og andre klassikere. Det er film, som typisk trækker danskere i hobetal i biograferne. Den eskalerende konflikt mellem biografer og streamingtjenester holder dog Cruella ude af næsten samtlige danske biografsale. Filmen er kun på plakaten i Løgstør, Birkerød og Østerbro, ifølge billetportalen ebillet.dk. Det er biografernes valg for Disney gør det klart, at filmen er tiltænkt simultan-premiere, altså samtidig premiere i biografer og på streamingtjenesten Disney+, hvor den koster 179 kr. for Premier Access i 4K HDR og Dolby Atmos. Det kommer oveni den månedlige abonnementspris. - "Se den med Premier Access og dit abonnement på Disney+ til 79,00 kr./måned, samtidig med at den vises i biograferne, og inden den bliver tilgængelig for alle abonnenter på Disney+ på et senere tidspunkt (27. august, red)," oplyser Disney.Cruella kan fra i dag streames på Disney+Handler om eksklusivitet
Forinden Cruella har danske biografkæder sagt nej tak til blockbustere som Godzilla vs. Kong fra Warner Bros og Oscarvinderen Nomadland fra Disney. Brancheforeningen Danske Biografer har afvist, at der er tale om en koordineret indsats mod Warner og Disney. Parterne insisterer på, at konflikten i stedet handler om prisen på filmleje, når eksklusivperioden reduceres eller helt fjernes. Eksklusivperioden i danske biografer har typisk varet 122 dage. - "Vi har betalt en filmleje, der hang sammen med den periode, vi havde filmene alene. Når det vindue sænkes, skal vi have en lavere filmleje. [..] Der er nogle af distributørerne, der prøver at rykke på de kommercielle betingelser, og det vil vi kun være med til, hvis det er ordentligt for os," sagde Asger Flygare Bech-Thomsen, direktør for Nordisk Film Biografer, til Politiken tidligere på ugen. Se også: Tema: Biografer vs. streaming Han får opbakning fra brancheforeningen, som betegner de store blockbustere, der pt. holdes ude af biograferne, som "tv-film". - "Biografer vil ikke vise TV-film," skriver Lars Werge, direktør for brancheforeningen Danske Biografer, i et indlæg. Danske biografkæder har også afvist næste Marvel-film Black Widow, som får simultan-premiere den 9. juli. Få overblik over, hvornår nye film får premiere i stuen i Streaming-kalenderen.
Flere nyheder
Netflix begynder test af live-streaming forud for første live-shows
Chris Rocks stand-up show live-streames verden over d. 4-5. marts
Opdateret: DTS:X lyd i nye LG OLED og premium LCD TV
LG Korea forklarer, hvordan DTS er implementeret
DRTV streamer nu amerikanske Hollywood-film
Som følge af den nye public service-kontrakt
Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i februar
Serierne 'Hello Tomorrow' og 'Liaison', dramafilmen 'Sharper' mm.
DR-medierapport: Næsten alle streamer tv hver dag
En gylden tidsalder for tv-seerne, mener DRs medieforsker