Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHollywood satte langt færre film i produktion sidste år - FlatpanelsDK

Hollywood satte langt færre film i produktion sidste år

12 May 2021 | Rasmus Larsen |

Der vil opstå huller i filmkalenderen efter coronavirus har raseret. Hollywood satte sidste år 45% færre film i produktion, hvoriblandt flere er udsat eller droppet. Det oplyser branchen.

Huller i filmkalenderen

Færdige film som 007: No Time to Die og Top Gun: Maverick samler støv, men det er kun toppen af isbjerget. Coronavirus har haft store konsekvenser for produktionen af nye film planlagt til de kommende år. Motion Picture Association (MPA) sætter i sin årlige Theme-rapport tal på situationen. Det fremgår, at Hollywood sidste år igangsatte produktion af 447 film, hvilket er 45% færre end i 2019 (814 film). Flere filmproduktioner er sat på pause eller helt droppet. - "In 2020, the estimated number of U.S. films that entered into production was 447, a decrease of 45% compared to 2019 and 43% compared to 2016, as the COVID-19 pandemic caused many productions to temporarily halt, and in some cases, shut down," skriver MPA i sin rapport. Tallet dækker over film til biografer og streamingtjenester. Det inkluderer ikke dokumentarer, amatørfilm og film til udgivelse direkte på DVD/Blu-ray.

Biograffilm produceret

Spillefilm produceret til biograf og streaming 2016-2020. Kilde: MPA

Færre store film

MPA oplyser, at 101 ud af de 447 film har et budget på mere end 15 millioner dollars, altså større filmproduktioner, som typisk forbindes med biograflærredet. - "Of these films, 101 films had an estimated budget greater than $15 million, a 43 decrease compared to 2019 and a 25% decrease compared to 2016." Der vil komme huller i filmkalenderen i de kommende år, men nogle af hullerne kan på den korte bane udfyldes af film, som var planlagt til udgivelse i 2020. En pulje biograffilm frigives i forbindelse med genåbning af biografer verden over i disse måneder. En pulje større titler er desuden programsat til efteråret, men det kan rykke sig. Læs også: Home entertainment-marked næsten fordoblet siden 2015 Der blev i 2020 frigivet 338 film i biografer, hvilket er et fald fra 987 film i 2019, oplyser MPA. Den store forskel dækker dels over, at nogle film er blevet udskudt til senere biografpremiere, dels over, at en pulje film er blevet frigivet direkte til streaming.

Biograffilm udgivet

Biograffilm udgivet 2011-2020. Kilde: MPA

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |