Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG har skabt ultra-kompakt Eclair soundbar - FlatpanelsDK

LG har skabt ultra-kompakt Eclair soundbar

11 May 2021 | Rasmus Larsen |

LG er ikke på vej ind i konditorfaget. Eclair er i stedet en ny ultra-kompakt soundbar med tilhørende subwoofer, som LG hævder kan levere 3.1.2-kanals lyd til Dolby Atmos.

LGs kagebrød

30 centimeter lang og 5 centimeter høj. Alligevel har det sydkoreanske selskab formået at presse 5 enheder ind i soundbaren, inklusiv 2 loft-vendte enheder. Det er ikke helt nok til bassen, hvorfor denne skabes i den ekstern, trådløs subwoofer.

LG Eclair

LG forestiller sig, at soundbaren kan bruges til film og konsolspil. Den skal appellere til købere, som søger en diskret løsning, og er således et alternativ til Sonos Beam og Samsungs S-serie af soundbarer. Det specificeres som en 3.1.2-kanals soundbar med total output på 320 W. Den understøtter Dolby Atmos og DTS:X og kan forbindes til TV-skærme via HDMI ARC/eARC. Den har også en enkelt HDMI 2.0-indgang, såfremt man ønsker at tilslutte en disc- eller medieafspiller direkte.

LG Eclair

LG Eclair ligger under TV'et med tilhørende trådløst subwoofer til venstre

Lille soundbar, medium pris

Soundbaren er derimod ikke tænkt som musikløsning. Den har godt nok Bluetooth, men ikke WiFi og derfor heller ikke AirPlay 2, Chromecast, Spotify Connect og lignende WiFi-baserede systemer. Alle præsentationer har siden foråret 2020 været virtuelle, så vi har ikke haft mulighed for at lægge øre til det lille kagebrød. Den oplevelse må vente til soundbaren kommer på markedet efter sommeren. Det bliver ikke en billig løsning med en prislap på ca. 5.000 kroner, og det bliver heller ikke den mest potente lyd i prisklassen. LG pointerer, at såfremt man ønsker mere power så findes der en komplet portefølje af mere traditionelle og potente soundbarer. Det er dem, som vi har omtalt her. LG Eclair lanceres i sort og hvid. Den kan leveres i Danmark fra september.

LG Eclair - specifikationer

Højttalere: Total output: 320 W Kanaler: 3.1.2 Subwoofer Lydsupport: Dolby Atmos DTS:X LG AI Sound Pro HDMI eARC 4K passthrough med Dolby Vision support Funktioner & diverse: LG TV Sound Mode Share Eco-minded Design Materialevalg: Stof Sort eller hvid LG Eclair
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |

Streamingforbruget når nye højder Danmark

16 Apr 2024 |

Altibox udmelder store prisstigninger på tv-pakker

16 Apr 2024 |

DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

15 Apr 2024 |

Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

15 Apr 2024 |