Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonParamount+ streamer egne film i forkert format: "Vi undersøger det" - FlatpanelsDK

Paramount+ streamer egne film i forkert format: "Vi undersøger det"

07 May 2021 | Rasmus Larsen |

Film fra et af verdens ældste filmstudier, Paramount Pictures, streames i forkert format på Paramount+. ViacomCBS, der står bag, vil undersøge muligheden for at rette op på det.

108 års filmhistorie, konverteret

Filmstudiet Paramount Pictures blev grundlagt for 108 år siden (i 1912) og er kendt for bl.a. Indiana Jones, The Godfather og Mission: Impossible. Det er film, som i biografer kun vises i sale, der følger en stringent DCI-specifikation (Digital Cinema Initiative). Når selvsamme film vises i hjemmet, så blæses der ofte på de standarder, som skal sikre, at filmværker vises korrekt og som tiltænkt. På analoge og digitale tv-kanaler samt DVD konverteres film fra det originale 24fps format til 25fps, typisk ved at skrue op for hastigheden på billede og lyd. Har du set filmen i biografen, så er forskellen både synlig og hørbar. Blu-ray og streamingtjenester kan uden videre fremvise film i originalt 24fps format, men alligevel er filmen er hurtigere færdig på danske streamingtjenester og – mere overraskende – den amerikanske Paramount+, hvilket Flatpanels efterviste i denne artikel fra marts. Det er en pinlig sag for et ikonisk filmstudie som Paramount, så hvad siger hovedpersonen? - "Sorry for the long wait. This question has been circling around with the tech and product teams in the US, who has been very busy with the launch," skriver ViacomCBS, der ejer Paramount, i et skriftligt svar til Flatpanels. "The 2398 to 25 speed up is a perfectly acceptable conversion method and has no noticeable impact on quality from the viewer if done correctly. However the issue is not a speed up necessarily but a frame blend." Acceptabelt for hvem og i hvilken tid? Hvad siger DCI-specifikationen til biografer, som Paramount selv har været med til at definere? - "The DCDM (Digital Cinema Distribution Master, red) image structure is required to support a frame rate of 24.000 Hz. The DCDM image structure can also support a frame rate of 48.000 Hz for 2K image content only," fremgår det af DCI-specifikation v.1.3.

Streaming-krigen

Paramount+ streamer film som Mission: Impossible i konverteret format

Paramount undersøger sagen

Paramount+ blev udrullet hos partnere i marts og i slutningen af april lancerede tjenesten egne apps til Android TV og Apple TV. Umiddelbart før udvidelsen lød meldingen til Flatpanels, at app'en ville præsentere de ikoniske film i "korrekt format". - "It turns out that when the D2C app (direct-to-consumer, red) launches today, the content should be presented in the correct format on Paramount+’s own platforms," skriver ViacomCBS til Flatpanels.
Paramount+ film
Video/lyd-parametre fra Paramount+ app viser, at film konverteres til 25fps ('current frame rate')
Det er dog ikke tilfældet. Flatpanels har efterprøvet påstanden og kan konstatere, at film som The Godfather, Indiana Jones og Mission Impossible ligeledes er konverteret til 25fps i Paramount+ app'en. ViacomCBS oplyser, at de vil undersøge muligheden for at præsentere Paramount-film i korrekt format. Det stilles dog hverken garanti eller tidshorisont. - "We are looking into re-sourcing this with our partners to make the iconic Paramount films can be experienced in their original format. Thanks for noticing this and giving feedback - always very much appreciated." Paramount-film kan lejes på VOD-tjenester i korrekt 24fps format samt op til 4K HDR-billede og Dolby Atmos-lyd. De udlejes fra 39 kroner per film. Se mulighederne i 4K-databasen.



Flere nyheder

Ingen 120Hz Dolby Vision gaming på Xbox? LG, Sony & Panasonic svarer

17 Jun 2021 |

Apple Mac får VRR-support for mere flydende gameplay

16 Jun 2021 |

Ingen planer om reklamer på Disney+, siger topchef

16 Jun 2021 |

SF Kids lukker og indholdet rykkes til C More

16 Jun 2021 |

Xbox ræser mod next-gen med 'største eksklusive spil lineup hidtil'

15 Jun 2021 |