Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason2020 Samsung TV virker nu med PS5-gaming i 4K120+HDR - FlatpanelsDK

2020 Samsung TV virker nu med PS5-gaming i 4K120+HDR

16 Apr 2021 | Rasmus Larsen |

Sonys første store systemopdatering til PS5 byder ikke kun på nye funktioner som USB-lagring af spil og HDR/SDR match-funktion. Den retter også et kompatibilitetsproblem med HDMI 2.1-udstyrede Samsung TV.
Opdateret 19.4.2021: Også visse 2019-modeller inklusiv Q90R, ifølge tilbagemeldinger fra brugere.

PS5-spil i 4K120+HDR

Siden PlayStation 5's lancering i november 2020 har ejere af Samsungs 2020 TV med HDMI 2.1 været tvunget til at vælge mellem 4K120 SDR eller 4K60 HDR, altså en mere flydende spiloplevelse i 120 billeder per sekund uden HDR eller en mindre flydende oplevelse med HDR. Det er til trods for, at det virkede med Xbox Series X. Denne uges systemopdatering til PS5 retter fejlen, rapporterer Forbes. - "I’ve tried Call Of Duty: Cold War and Dirt 5 on a Samsung Q90T since my PS5 received the new system software, and both games now play beautifully in 4K/120Hz with HDR. What’s more, for me the fix happened automatically as soon as I fired up the updated PS5 into the Samsung Q90T; I didn’t have to make any manual adjustments to the PS5’s output menus," fremgår det.

PS5 og 120Hz

HDMI 2.1-linket mellem PS5 og Samsung TV virker nu i 4K120+HDR

Lanceringen af HDMI 2.1 har ikke været gnidningsfri. LGs HDMI 2.1-udstyrerede TV krævede ligeledes ny firmware for at spille sammen med konsollernes HDMI 2.1-porte. Den opdatering landede i 2020 i forbindelse med konsollancering. Selv Sony måtte udrulle ny firmware til sine TV for at åbne for 4K120. Læs også: Test: PlayStation 5 Eksempler på PS5-spil, som kører op i 120 billeder per sekund er Borderlands 3, Call Of Duty: Cold War, Dirt 5, Fortnite og Devil May Cry V. Kun få spil tilbyder 120fps ved 4K-opløsning, men PS5 opskalerer internt og udsender signalet som 4K120 med HDR, hvilket kræver HDMI 2.1 i TV-skærmen. Sonys store PS5-opdatering indeholder desuden andre nye funktioner, som beskrives her. - Kilde: Forbes



Flere nyheder

Paramount+ streamer egne film i forkert format: "Vi undersøger det"

07 May 2021 |

Deloitte-rapport: Forbrugerne vandt streaming-krigen

07 May 2021 |

Sony 2021 OLED TV nu i handlen

06 May 2021 |

Infuse 7 frigivet til Apple TV, macOS & iOS med nyt design

06 May 2021 |

Loewe gør comeback i Norden

06 May 2021 |

Netflix's første danske film, 'Kærlighed for voksne', kommer også på TV 2

06 May 2021 |