Der kommer snart en ny generation af OLED TV fra LG. Det bliver til lavere startpriser end hidtil, men priserne vil stadig tage et spring, når de gamle modeller udfases.
Opdateret 13.4.2021: Der er nu også kommet danske startpriser på LG A1 og LG G1. De fremgår af tabellen nederst.
Priser på 2021 LG OLED
LG Nordic har ikke udsendt en liste med vejledende priser endnu, men de første 2021-modeller er dukket op til forudbestilling hos danske forhandlere. Der er konkret tale om LG C1, som afløser CX, samt LG B1, der afløser BX.
LG C1 står til at starte på 12.000 kroner i 48-tommer, mens LG B1 vil koste fra 12.000 kroner i 55-tommer.
Se også: Tilbudsjagten: 65" OLED til 9.999 kr.
Med undtagelse af 48-tommer OLED, så ligger startpriserne lavere end sidste år. Ikke desto mindre vil priserne tage et spring, når 2020-årgangen udgår. Sidste års modeller sælges pt. til attraktive priser for at tømme lagrene.
Forskelle? Se oversigten over 2021 LG TV eller TV-databasen, hvor du desuden kan sammenligne med andre mærker.
Vi har endnu ikke danske priser på LG G1, som placerer sig over C1, eller A1, som bliver den billigste OLED-model fra LG i år. Opdateret 13.4.2021: Der er nu også kommet danske startpriser på LG A1 og LG G1. De fremgår af tabellen nederst. Vi kender ikke den danske pris på LGs første 83-tommer OLED i C1-serien idet skærmen først lanceres senere.
De første nye LG OLED TV står til at lande i Danmark senere i april. Flere tommeformater og modelserier følger i maj/juni.
LG B1 og C1 OLED TV – danske priser
Flatpanels