Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRygte: Samsung vil købe OLED TV-paneler fra LG - FlatpanelsDK

Rygte: Samsung vil købe OLED TV-paneler fra LG

09 Apr 2021 | Rasmus Larsen |

Samsung Electronics og LG Display er i dialog om OLED TV-paneler, ifølge flere koreanske medier. Samsung ønsker angiveligt at sikre sig 1 million paneler i år og 4 millioner i 2022.

LG og Samsung samarbejde

Sydkoreanske LG og Samsung er ærkerivaler, men markedsudviklingen og voldsomt stigende priser på LCD-paneler kan tvinge Samsung Electronics til at indkøbe OLED TV-paneler fra LG Display, beretter MTN, ETNews og Seoul Economic Daily. - "According to industry officials, senior management of Samsung Electronics and LG Display recently met and agreed to supply OLED," skriver MTN.co.kr. "The supply scale is known to be 1 million units in the second half of this year and 4 million units next year." Analysefirmaet Omdia siger, at gennemsnitsprisen for et 55-tommer LCD-panel er steget fra $110 i marts 2020 til $242 i år, primært som følge af coronavirus-krisen. Et 65-tommer LCD-panel er steget fra $170 til $242. "Stigningen i LCD-priser er baggrunden for, at Samsung Electronics rækker ud til LG Display," hævder avisen. Såfremt det stemmer, så vil det være en opsigtsvækkende udvikling efter Samsung i 2012/2013 forgæves forsøgte at etablere masseproduktion af OLED TV. Det fejlslagne forsøg tvang Samsung til igen at fokusere på LCD TV.

LG Display udvider produktion

LG Display er i dag den eneste leverandør af OLED TV-paneler. Disse anvendes i OLED TV fra blandt andet Bang & Olufsen, LG, Sony, Panasonic og Philips. Samsungs afdeling for skærmproduktion, Samsung Display, menes at udvikle sin egen QD-OLED variant, men det vil tage til at opskalere til masseproduktion. LG Display er i gang med at udvide sin produktionskapacitet og begyndte for nylig at levere OLED-paneler til amerikanske og kinesiske TV-producenter. Læs også: 42" OLED TV & 'næste-generations OLED' kommer i 2021, 20-30" OLED senere

 LG Display OLED plans LG DIsplays roadmap for OLED-udvikling og produktion. Foto: OLED-Info.com

En kilde i branchen hævder, at en leveranceaftale er tæt på være realitet. - "We have not signed a supply contract yet, but we only need to go through a working-level consultation to determine the details," sagde en unavngiven kilde til Seoul Economic Daily. Omvendt affejer Samsungs chef for VD (Visual Display) i et interview med den koreanske avis Chosun rapporterne som "blot rygter". - Kilde: MTN, ETNews, Seoul Economic Daily, Chosun

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |